GRAVERE VIL HAVE EN KLAR AKTINDSIGTSLOV
19. februar 2010 Foreningen for Undersøgende Journalistik vil have meget klare regler for aktindsigten. Det fremgår af foreningens høringssvar til Offentlighedskommissionens forslag til ny aktindsigtslov.
”Det er så vigtigt, at loven er meget klar fra begyndelsen. Der vil uvægerligt komme diskussioner om tolkningen hen ad vejen,” siger Jacob Mollerup, der er formand for Foreningen for Undersøgende Journalistik. ”Al uklarhed vil blive brugt til at afvise aktindsigt,” frygter han.
___________________________________________________________________________
ØREMÆRK EN BID AF MEDISTØTTEN TIL GOD JOURNALISTIK
En procent af den samlede mediestøtte til uafhængig og grundig journalistik vil gøre en stor forskel, mener Foreningen for Undersøgende Journalistik. Vi vil få dramatisk mere af den slags journalistik, der giver medierne en berettigelse i et demokrati. Læs hele kronikken fra Information og se FUJ's forslag til en ny mediestøtte her.
___________________________________________________________________________
GRAVERPULJE SKAL VÆRE STØRRE
22. februar 2010 FUJ glædes over, at Venstre har lyttet til FUJ's forslag om at øremærke en del af mediestøtten til den undersøgende journalistik. Mens Venstre medieordfører kun vil afsætte 5 millioner kroNer, håber FUJ, at der kan findes flertal for at øremærke 50 millioner kroner, som FUJ tidligere har foreslået. Som næstformand i FUJ, Morten Hansen siger til journalisten.dk:
»Vi er glade for at nogle tager vores idé op med at en pulje for undersøgende journalistik. Men beløbet ser lidt beskedent ud. I stedet for at give en procent af den samlede mediestøtte vil Venstre kun afsætte en promille.«
Læs artiklen 'Graverpulje skal være større' på journalisten.dk.
___________________________________________________________________________