OM FUJ-PRISEN
Om prisen for Fremragende Undersøgende Journalistisk
FUJ Prisen er stiftet i 2007 af Foreningen for Undersøgende Journalistik. Målet med prisen er at fremme undersøgende journalistik i danske medier.
FUJ Prisen adskiller sig fra andre journalistiske priser ved at fokusere på den journalistiske metode. Det er således ikke nok at have gode kilder, skrivetalent eller ihærdighed. Modtagere af FUJ-prisen belønnes først og fremmest for at grave grundigere, mere konsekvent eller mere kreativt end de fleste og for at lægge ny og væsentlig viden frem for offentligheden.
Prisen uddeles i fire faste kategorier: Radio, TV/film, avis, magasin. Juryen kan desuden vælge at uddele enkelte særpriser, for eksempel til graveprojekter på nettet eller i bogform.
Prisen blev uddelt første gang 21. april 2007.
Læs mere om statutter og kriterier for tildeling af prisen.