FUJs WORKSHOP-PROGRAM

Kreds 1 og FUJ arrangerer i samarbejde en række workshops. Alle arrangementer afholdes et sted i København fra kl. 17.00 til kl. 19.00. Deltagelse kræver bindende tilmelding, og er gratis for medlemmer af FUJ og Kreds 1, mens journalister, der ikke er medlemmer, kan deltage for 200 kr. Der er plads til max 15 deltagere, og pladserne fordeles efter først til mølle-princippet. Tilmelding til: infofuj@gmail.com

Siden FUJ introducerede workshop på aktivitetskalenderen, har foreningen arrangeret alt fra workshop om undersøgende metoder som aktindsigt, regnskabsanalyse og CAR-journalistik til workshops med inspiration fra hackernes verden, forfatterens værksted og Ombudsmandens kontor.

FUJ har PT ingen workshops på programmet, så har du en ide til et emne eller en oplægsholder, så skriv gerne til os.
______________________________________________________________________

Få FUJ til frokost

Kører din redaktion lidt for meget på rutinen?

Synes du, at det kunne være spændende at få input til nye metoder, nye vinkler og høre om erfaringer fra andre medier? Så stiller FUJ op på din arbejdsplads til et frokostarrangement eller fyraftensarrangement med inspiration og/eller rådgivning.
 
Kontakt FUJ, så finder vi en undersøgende journalist, der kan komme forbi og dele ud af sine erfaringer, svare på spørgsmål og debattere metodiske problemer med din redaktion. Emnet er op til dig.