Færre fejl, mere tid og større glæde
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Trine Lønbro og Steffen Slot
Projektets beskrivelse
Titel:
Færre fejl, mere tid og større glæde
Beskrivelse:
Hvis man arbejder med samme stofområde eller samme geografiske område i mange år, vil man opleve, at nogle historier kan skrives på samme måde år efter år – uden at der sker en afgørende udvikling.
Dårlige tilsynsrapporter i ældreplejen, rekrutteringsproblemer og medicinfejl i Fredensborg Kommune hører til den type:
Samtidig står vi overfor en samfundsudfordring på ældreområdet, der skal løses inden for ganske få år. Der bliver flere ældre danskere – og endnu større mangel på kvalificeret plejepersonale.
Det har været drivkraften bag temaet ”Færre fejl, mere tid og større glæde”
Målet er at skabe et fælles vidensgrundlag om dosisdispenseret medicin og binde de aktører sammen, der skal finde en vej, hvor dosisdispenseret medicin fremover kan frigive mere tid til pleje, i stedet for at plejepersonalet skal bruge tid på at dosere medicin.
Dosisdispenseret medicin er at lade en maskine sortere medicinen til den enkelte borger, i stedet for at lade plejepersonale gøre det med egne fingre og små bøtter ude ved borgerne.
Vi har gennem temaet nytænkt avisens muligheder for at gøre et til tider halvtungt emne lettere fordøjelig med ord, billeder og layout.
Projektet er håndholdt konstruktiv journalistik ud fra den tese, at journalistik godt kan anvise en løsning, men hvis parterne ikke indbyrdes opnår en forståelse, lægger en plan og forpligter sig til hurtigt at nedbryde forhindringer, sker der ingen eller i hvert fald kun ganske langsom udvikling. Det er netop tilfældet med dosisdispenseret medicin, der i 20 år har været kendt teknologi med fastlåste fronter for tilhængere og skeptikere. Klassisk journalistik rækker i vores optik ikke, fordi resultatet ender i en pæn og poleret gengivelse af parternes synspunkter. For og imod, så har vi hørt alle parter – og den arbejdsdag er slut.
Vi vil længere end det, og vi er færdige med 1. etape af projektet, der involverer politikere, læger, farmaceuter, plejepersonale, sygeplejersker, ledelse, pårørende og den enkelte borger.
Dårlige tilsynsrapporter i ældreplejen, rekrutteringsproblemer og medicinfejl i Fredensborg Kommune hører til den type:
Samtidig står vi overfor en samfundsudfordring på ældreområdet, der skal løses inden for ganske få år. Der bliver flere ældre danskere – og endnu større mangel på kvalificeret plejepersonale.
Det har været drivkraften bag temaet ”Færre fejl, mere tid og større glæde”
Målet er at skabe et fælles vidensgrundlag om dosisdispenseret medicin og binde de aktører sammen, der skal finde en vej, hvor dosisdispenseret medicin fremover kan frigive mere tid til pleje, i stedet for at plejepersonalet skal bruge tid på at dosere medicin.
Dosisdispenseret medicin er at lade en maskine sortere medicinen til den enkelte borger, i stedet for at lade plejepersonale gøre det med egne fingre og små bøtter ude ved borgerne.
Vi har gennem temaet nytænkt avisens muligheder for at gøre et til tider halvtungt emne lettere fordøjelig med ord, billeder og layout.
Projektet er håndholdt konstruktiv journalistik ud fra den tese, at journalistik godt kan anvise en løsning, men hvis parterne ikke indbyrdes opnår en forståelse, lægger en plan og forpligter sig til hurtigt at nedbryde forhindringer, sker der ingen eller i hvert fald kun ganske langsom udvikling. Det er netop tilfældet med dosisdispenseret medicin, der i 20 år har været kendt teknologi med fastlåste fronter for tilhængere og skeptikere. Klassisk journalistik rækker i vores optik ikke, fordi resultatet ender i en pæn og poleret gengivelse af parternes synspunkter. For og imod, så har vi hørt alle parter – og den arbejdsdag er slut.
Vi vil længere end det, og vi er færdige med 1. etape af projektet, der involverer politikere, læger, farmaceuter, plejepersonale, sygeplejersker, ledelse, pårørende og den enkelte borger.
Publicering:
Artiklerne blev bragt i Frederiksborg Amts Avis i perioden fra den 8. oktober til den 17. oktober 2020 – det skete i den trykte avis og på www.sn.dk
Idéen:
Idébeskrivelse:
Ideen opstod i forlængelse af Steffens frustration over at skrive den årlige historie om dårlige tilsynsrapporter, medicinfejl i hjemmeplejen og rekrutteringsproblemer.
Dosisdispenseret medicin blev af en kilde nævnt som metode til at frigive tid til pleje. Et ”perspektivopkald” til Ældre Sagen reducerede emnet til noget med, at der er ”fordele og ulemper”
Til en frokost hørte Steffen senere en faglig funderet frustration over, at medicin stadig blev sorteret af plejepersonale, når en maskine kan gøre det billigt og med lav fejlmargin. Det fortalte han til sin kollega, Trine, der for relativ få år siden har arbejdet som vikar i to kommuners hjemmepleje. Hun sagde straks: Det skal vi skrive om. Hun havde selv oplevet, hvordan medicinfejl er en daglig udfordring i hjemmeplejen.
Deraf opstod ideen om, at journalistik - ved at bringe lokale aktørerne sammen - kan bidrage til en løsning. En håndholdt udgave af konstruktiv journalistik med stædigt fokus på implementering.
Dosisdispenseret medicin blev af en kilde nævnt som metode til at frigive tid til pleje. Et ”perspektivopkald” til Ældre Sagen reducerede emnet til noget med, at der er ”fordele og ulemper”
Til en frokost hørte Steffen senere en faglig funderet frustration over, at medicin stadig blev sorteret af plejepersonale, når en maskine kan gøre det billigt og med lav fejlmargin. Det fortalte han til sin kollega, Trine, der for relativ få år siden har arbejdet som vikar i to kommuners hjemmepleje. Hun sagde straks: Det skal vi skrive om. Hun havde selv oplevet, hvordan medicinfejl er en daglig udfordring i hjemmeplejen.
Deraf opstod ideen om, at journalistik - ved at bringe lokale aktørerne sammen - kan bidrage til en løsning. En håndholdt udgave af konstruktiv journalistik med stædigt fokus på implementering.
Tidshorizont:
Vi har arbejdet med projektet sideløbende med den daglige avisproduktion i perioden fra medio august til medio oktober 2020.
Det kræver en særlig arbejdsmetode at lave undersøgende journalistik på en lokalredaktion uden at blive ”frikøbt” og eksempelvis få to ugers arbejdstid uden også at skulle lave den daglige avis. Vores arbejdsmetode var at bygge et katalog op på seks tematiske historier, der hvert fyldte et opslag.
I løbet af de to måneder blev vinklerne tilpasset den virkelighed, som vi mødte i vores research, og de mennesker, der fortalte deres historier og gav os inspiration.
Det værste i et tema er at køre fast undervejs, fordi tiden går med andre vigtige opgaver. Det lykkedes til dels undgå, fordi de første seks nedslag kørte knivskarpt efter planen. Derefter ville vi puste lidt ud og høste reaktioner til næste etape, men så kom 2. bølge af Coronaen, og vi vurderede, at en sektor presset af en pandemi ikke samtidig kunne og ville forholde sig til dosisdispenseret medicin.
Det kræver en særlig arbejdsmetode at lave undersøgende journalistik på en lokalredaktion uden at blive ”frikøbt” og eksempelvis få to ugers arbejdstid uden også at skulle lave den daglige avis. Vores arbejdsmetode var at bygge et katalog op på seks tematiske historier, der hvert fyldte et opslag.
I løbet af de to måneder blev vinklerne tilpasset den virkelighed, som vi mødte i vores research, og de mennesker, der fortalte deres historier og gav os inspiration.
Det værste i et tema er at køre fast undervejs, fordi tiden går med andre vigtige opgaver. Det lykkedes til dels undgå, fordi de første seks nedslag kørte knivskarpt efter planen. Derefter ville vi puste lidt ud og høste reaktioner til næste etape, men så kom 2. bølge af Coronaen, og vi vurderede, at en sektor presset af en pandemi ikke samtidig kunne og ville forholde sig til dosisdispenseret medicin.
Nyhed:
Artiklerne har været det journalistiske projekt, der i 10 år har givet os flest reaktioner fra læsere i hele udgivelsesområdet.
Mens projektet ikke har haft nogen direkte målbar effekt på antallet af borgere, der modtager dosisdispenseret medicin, så har temaet været med til at sætte rammerne for en helt ny samtale om medicinhåndtering og fejlmedicinering blandt temaets aktører.
Blandt andet er dosisdispenseret medicin blevet taget i betragtning, når politikere og fagpersonale har debatteret muligheder for at øge tryghed og sikkerhed i forbindelse med medicingivning.
Projektet har desuden været med til at sprede kendskabet til dosisdispenseret medicin, og det har derved været med til at give borgerne i vores dækningsområde muligheden for selvbestemmelse i forhold til på, hvilken måde de har lyst til at få pakket deres medicin.
Der er stor forskel på kommunernes brug af dosisdispenseret medicin, og sådan har det været i mange år. Projektet ”Færre fejl, mere tid og større glæde” er tænkt som et projekt, som aktører også uden for Fredensborg Kommune kan hente inspiration i.
Mens projektet ikke har haft nogen direkte målbar effekt på antallet af borgere, der modtager dosisdispenseret medicin, så har temaet været med til at sætte rammerne for en helt ny samtale om medicinhåndtering og fejlmedicinering blandt temaets aktører.
Blandt andet er dosisdispenseret medicin blevet taget i betragtning, når politikere og fagpersonale har debatteret muligheder for at øge tryghed og sikkerhed i forbindelse med medicingivning.
Projektet har desuden været med til at sprede kendskabet til dosisdispenseret medicin, og det har derved været med til at give borgerne i vores dækningsområde muligheden for selvbestemmelse i forhold til på, hvilken måde de har lyst til at få pakket deres medicin.
Der er stor forskel på kommunernes brug af dosisdispenseret medicin, og sådan har det været i mange år. Projektet ”Færre fejl, mere tid og større glæde” er tænkt som et projekt, som aktører også uden for Fredensborg Kommune kan hente inspiration i.
Konsekvens:
Artiklerne har været det journalistiske projekt, der i 10 år har givet os flest reaktioner fra læsere i hele udgivelsesområdet.
Vi har endnu ikke undersøgt, om 1. etape af temaet har haft en direkte målbar effekt på antallet af borgere, der modtager dosisdispenseret medicin
Men vi ved, at temaet har været med til at sætte rammerne for en helt ny samtale om medicinhåndtering og fejlmedicinering blandt temaets aktører.
Projektet har desuden været med til at sprede kendskabet til dosisdispenseret medicin, og det har derved været med til at give borgerne i vores dækningsområde muligheden for selvbestemmelse i forhold til på, hvilken måde de har lyst til at få pakket deres medicin.
Der er stor forskel på kommunernes brug af dosisdispenseret medicin, og sådan har det været i mange år. Projektet ”Færre fejl, mere tid og større glæde” er tænkt som et projekt, som aktører også uden for Fredensborg Kommune kan hente inspiration i.
Vi har endnu ikke undersøgt, om 1. etape af temaet har haft en direkte målbar effekt på antallet af borgere, der modtager dosisdispenseret medicin
Men vi ved, at temaet har været med til at sætte rammerne for en helt ny samtale om medicinhåndtering og fejlmedicinering blandt temaets aktører.
Projektet har desuden været med til at sprede kendskabet til dosisdispenseret medicin, og det har derved været med til at give borgerne i vores dækningsområde muligheden for selvbestemmelse i forhold til på, hvilken måde de har lyst til at få pakket deres medicin.
Der er stor forskel på kommunernes brug af dosisdispenseret medicin, og sådan har det været i mange år. Projektet ”Færre fejl, mere tid og større glæde” er tænkt som et projekt, som aktører også uden for Fredensborg Kommune kan hente inspiration i.
Metode:
Mediebilledet i dag er så mangfoldigt og fragmenteret, at man ikke kan tale om et fælles sted for at udveksle ideer og bringe dem videre. Vi har brug for tæt kontakt til politikere, læger, farmaceuter, plejepersonale, sygeplejersker, ledelser, pårørende og den enkelte borger for at undersøge potentialet i dosisdispenseret medicin, men de læser ikke alle Frederiksborg Amts Avis.
Derfor er den helt afgørende metode at ”plukke” de centrale aktører, ”prikke” dem og bede dem forholde sig til emnet – ikke konfronterende, men lyttende, og det er en proces, der fortsætter i 2. etape.
I første runde var formålet at skabe et fælles fundament – tage læserne og aktørerne med ud i virkeligheden, inden vi begynder at binde sløjfer, pælestik og råbåndsknob og give bud på, hvad der nu skal gøres.
Temaet bygger på et godt og tæt samarbejde med Fredensborg Kommune. Fra projektets begyndelse har vi været bevidste om vores overordnede formål: At belyse et komplekst emne og skabe inspiration for andre, og derfor har vi søgt dialog frem for konflikt.
Det har været vigtigt for os, at alle aktører har kunnet lade sig inspirere af temaet. Vores overbevisning er, at udfordringerne i ældreplejen er så store og komplekse, at vi må løfte i flok, og derfor var det vigtigt for os, at ingen følte sig trådt over tæerne, men i stedet kunne se på temaet med en følelse af, at de har bidraget til et vigtigt arbejde, som fagpersonale, borgere og kommunen på sigt kan få glæde af.
Lykkedes det ikke, ville formålet med at inspirere aktørerne gå tabt.
I begyndelsen af projektet afholdt vi således et møde med ældrechefen i kommunen samt formanden for Social- og Seniorudvalget. Formålet med mødet var at få skabt tillid og sikret adgang til de rette, relevante, kommunale kilder.
Det var samtidig en måde at få dem til at engagere sig i vores journalistik.
Derudover har vi i stikord:
Lyttet og givet plads og tid.
Gjort emnet konkret og virkelig i mødet med mennesker.
Bragt emnet ind i avisen og på web på en måde, der giver dig selv arbejdsglæde.
Lad være med at forenkle – giv plads til nuancerne.
Derfor er den helt afgørende metode at ”plukke” de centrale aktører, ”prikke” dem og bede dem forholde sig til emnet – ikke konfronterende, men lyttende, og det er en proces, der fortsætter i 2. etape.
I første runde var formålet at skabe et fælles fundament – tage læserne og aktørerne med ud i virkeligheden, inden vi begynder at binde sløjfer, pælestik og råbåndsknob og give bud på, hvad der nu skal gøres.
Temaet bygger på et godt og tæt samarbejde med Fredensborg Kommune. Fra projektets begyndelse har vi været bevidste om vores overordnede formål: At belyse et komplekst emne og skabe inspiration for andre, og derfor har vi søgt dialog frem for konflikt.
Det har været vigtigt for os, at alle aktører har kunnet lade sig inspirere af temaet. Vores overbevisning er, at udfordringerne i ældreplejen er så store og komplekse, at vi må løfte i flok, og derfor var det vigtigt for os, at ingen følte sig trådt over tæerne, men i stedet kunne se på temaet med en følelse af, at de har bidraget til et vigtigt arbejde, som fagpersonale, borgere og kommunen på sigt kan få glæde af.
Lykkedes det ikke, ville formålet med at inspirere aktørerne gå tabt.
I begyndelsen af projektet afholdt vi således et møde med ældrechefen i kommunen samt formanden for Social- og Seniorudvalget. Formålet med mødet var at få skabt tillid og sikret adgang til de rette, relevante, kommunale kilder.
Det var samtidig en måde at få dem til at engagere sig i vores journalistik.
Derudover har vi i stikord:
Lyttet og givet plads og tid.
Gjort emnet konkret og virkelig i mødet med mennesker.
Bragt emnet ind i avisen og på web på en måde, der giver dig selv arbejdsglæde.
Lad være med at forenkle – giv plads til nuancerne.
Modstand:
Der er ingen magtfulde mennesker, der har forsøgt at bremse historien. Tværtimod arbejder den kommunale ledelse med. Men der er modstand fra almindelige mennesker og flere faggrupper, og det gør netop dette projekt så interessant.
Deri kan ligge en del af forklaringen på den manglede fremdrift parterne imellem.
Alle faggrupper har holdninger til emnet, og reaktionerne er ofte følelsesladede, især for de mennesker, der er engageret i deres arbejde.
Lægerne er slet ikke begejstrede for dosisdispenseret medicin, hverken i almen praksis eller på hospitalerne. Det har været svært at lave ændringer i den dosisdispenserede medicin, hvis der er behov for det, så mange af vores faste kilder og i vores omgangskreds bander og svovler, hvis man siger dosisdispenseret medicin.
En del af plejepersonalet har den samme oplevelse – at det er besværligt at ændre og fremmedgør medicinen. Det interessante i vores videre arbejde i 2. etape bliver at lytte til de indvendinger og se, om der findes en løsning.
Deri kan ligge en del af forklaringen på den manglede fremdrift parterne imellem.
Alle faggrupper har holdninger til emnet, og reaktionerne er ofte følelsesladede, især for de mennesker, der er engageret i deres arbejde.
Lægerne er slet ikke begejstrede for dosisdispenseret medicin, hverken i almen praksis eller på hospitalerne. Det har været svært at lave ændringer i den dosisdispenserede medicin, hvis der er behov for det, så mange af vores faste kilder og i vores omgangskreds bander og svovler, hvis man siger dosisdispenseret medicin.
En del af plejepersonalet har den samme oplevelse – at det er besværligt at ændre og fremmedgør medicinen. Det interessante i vores videre arbejde i 2. etape bliver at lytte til de indvendinger og se, om der findes en løsning.
Etik:
Det har været afgørende, at projektet ikke tager afsæt i et dødsfald eller voldsomme, invaliderende fejl. På web og i avis kan der være meget styrke i det, men det kan trække fronter hårdt op, og vi ønsker et samarbejdende projekt.
Vi har desuden haft fokus på, at de menige medarbejdere ikke blev gjort til parter i sagen, men alene bidrager med deres beskrivelse og oplevelse af hverdagen med medicinhåndtering.
Vi har desuden haft fokus på, at de menige medarbejdere ikke blev gjort til parter i sagen, men alene bidrager med deres beskrivelse og oplevelse af hverdagen med medicinhåndtering.
Formidling:
Det helt afgørende formidlingsmæssige greb er den daglige introduktion ”Kære læsere”, hvor vi på en personlig måde introducerer dagens artikler i den trykte avis.
Det er et forsøg på – hos læserne - at opnå en troværdighed og loyalitet og ad den vej aktivere den reaktion, som vi ofte selv får, når vi læser avisartikler. Vi tager indholdet og spiller det op mod vores egen hverdag. Hvad har vi selv oplevet, hvad tænker vi selv?
Det er også et forsøg på at vise, at vi er nysgerrige og samtidig har et personligt engagement i emnet.
Det er også en måde at vise den daglige læser, at her kommer noget særligt – nogle lange artikler, der kan være lidt komplicerede at læse. Men de er vigtige, og vi fortæller hvorfor. Og så ønsker vi, at det kan være med til at fastholde læseren. At de får at vide, hvorfor de skal læse med.
Generelt har det været vigtigt for os, at vores læsere får en anden oplevelse end de er vant til. Derfor har vi forsøgt os med helt anderledes layout end de er vant til, og nye måder at slå emnet an.
Et godt eksempel er artiklen fra den 10. oktober ”Mine erindringer fra hjemmeplejen”. Her bruger vi Trine og afprøver de erfaringer, hun har fra sin tid i hjemmeplejen. Ældrechefen og udvalgsformanden får lov til at kommentere på hendes erindringer, og på den måde får vi efterprøvet nogle påstande samtidige med, at vi tilfører artiklen et højere informationslag.
På vores nuværende net-platform, sn.dk, er det svært at lave tilsvarende greb. Vi har dog en plan for 2. etape af projektet, hvor temaet ”kickstartes” med en fortællende web-version, der ligeledes på personlig vis bringer temaet tæt på folk og minder dem om, hvor vi slap og indfører nye læsere i emnet.
Det skal fungere som en tematisk indgang, der kan deles på sociale medier, særligt en platform som linked-in, der er mere fagligt funderet end eksempelvis Facebook.
Dermed håber vi at komme i kontakt med aktører, beslutningstagere og meningsdannere, som vi endnu ikke kender.
Og så til det afgørende: Hvad er god formidling, hvis det ikke bliver læst af de centrale aktørerne i en hektisk, fragmenteret moderne verden? Derfor er formidlingen også det greb, at vi ”prikker” de centrale aktører og beder dem læse med og forholde sig til emnet.
Artiklerne er i pdf-format sendt til prisens hovedmail og Mathias Friis, eftersom at de formidlingsmæssige greb træder mest tydeligt frem i den trykte avis.
Det er et forsøg på – hos læserne - at opnå en troværdighed og loyalitet og ad den vej aktivere den reaktion, som vi ofte selv får, når vi læser avisartikler. Vi tager indholdet og spiller det op mod vores egen hverdag. Hvad har vi selv oplevet, hvad tænker vi selv?
Det er også et forsøg på at vise, at vi er nysgerrige og samtidig har et personligt engagement i emnet.
Det er også en måde at vise den daglige læser, at her kommer noget særligt – nogle lange artikler, der kan være lidt komplicerede at læse. Men de er vigtige, og vi fortæller hvorfor. Og så ønsker vi, at det kan være med til at fastholde læseren. At de får at vide, hvorfor de skal læse med.
Generelt har det været vigtigt for os, at vores læsere får en anden oplevelse end de er vant til. Derfor har vi forsøgt os med helt anderledes layout end de er vant til, og nye måder at slå emnet an.
Et godt eksempel er artiklen fra den 10. oktober ”Mine erindringer fra hjemmeplejen”. Her bruger vi Trine og afprøver de erfaringer, hun har fra sin tid i hjemmeplejen. Ældrechefen og udvalgsformanden får lov til at kommentere på hendes erindringer, og på den måde får vi efterprøvet nogle påstande samtidige med, at vi tilfører artiklen et højere informationslag.
På vores nuværende net-platform, sn.dk, er det svært at lave tilsvarende greb. Vi har dog en plan for 2. etape af projektet, hvor temaet ”kickstartes” med en fortællende web-version, der ligeledes på personlig vis bringer temaet tæt på folk og minder dem om, hvor vi slap og indfører nye læsere i emnet.
Det skal fungere som en tematisk indgang, der kan deles på sociale medier, særligt en platform som linked-in, der er mere fagligt funderet end eksempelvis Facebook.
Dermed håber vi at komme i kontakt med aktører, beslutningstagere og meningsdannere, som vi endnu ikke kender.
Og så til det afgørende: Hvad er god formidling, hvis det ikke bliver læst af de centrale aktørerne i en hektisk, fragmenteret moderne verden? Derfor er formidlingen også det greb, at vi ”prikker” de centrale aktører og beder dem læse med og forholde sig til emnet.
Artiklerne er i pdf-format sendt til prisens hovedmail og Mathias Friis, eftersom at de formidlingsmæssige greb træder mest tydeligt frem i den trykte avis.