Scandinavian Star
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Lars Halskov, Mikala Krogh og Nikolaj Scherfig
Projektets beskrivelse
Titel:
Scandinavian Star
Beskrivelse:
Mordbranden på passagerfærgen Scandinavian Star 7. april 1990 er stadig Skandinaviens største uløste kriminalgåde. 159 mennesker omkom som følge af en påsat brand på skibet under sejladsen mod Frederikshavn fra Oslo. De to afgørende spørgsmål er aldrig blevet besvaret: Hvem satte ild til skibet, og hvad var motivet? Danske og norske myndigheders efterforskning var fra begyndelsen overfladisk og gik aldrig i dybden med de 38 timers brandforløb med flere brande og de komplicerede ejer- og forsikringsforhold bag skibet.
Først i 2014 erkendte norsk politi, at der ikke er beviser på, at katastrofen blev udløst af en enlig brandstifter, der døde i branden, og som politiet oprindeligt udpegede. Desuden erkendte norsk politi, at de mulige økonomiske motiver bag skibet og branden var blevet mangelfuldt efterforsket. Både norsk politi og en norsk kommission nedsat af Stortinget undersøgte derefter sagen, men opgav at komme nærmere en opklaring.
Men centrale og afgørende spor er aldrig blevet undersøgt til bunds i både norske og danske myndigheders efterforskning – og forklaringer i myndighedernes rapporter stemmer ikke overens med de oplysninger, som fremgår af centrale vidneforklaringer og dokumenter.
Derfor har det været dokumentarseriens mål at forfølge de spor, som myndighederne ikke har undersøgt grundigt. Lige fra spørgsmålet om de økonomiske transaktioner og forsikringsforhold bag skibet hos forretningsfolk i Danmark og USA til de elendige sikkerhedsforhold på skibet.
Endelig har det også været seriens formål at vise katastrofens konsekvenser for de overlevende og efterladte. Ud over tabet af nære pårørende har den konstante kamp for at råbe myndighederne i Danmark og Norge op ført til, at sagen fortsat er et åbent sår for dem.
Målet med serien har været at vise, at myndighederne i Danmark og Norge ikke har efterforsket sagen til bunds, men har overset helt afgørende spor i sagen, som bør efterforskes igen.
Først i 2014 erkendte norsk politi, at der ikke er beviser på, at katastrofen blev udløst af en enlig brandstifter, der døde i branden, og som politiet oprindeligt udpegede. Desuden erkendte norsk politi, at de mulige økonomiske motiver bag skibet og branden var blevet mangelfuldt efterforsket. Både norsk politi og en norsk kommission nedsat af Stortinget undersøgte derefter sagen, men opgav at komme nærmere en opklaring.
Men centrale og afgørende spor er aldrig blevet undersøgt til bunds i både norske og danske myndigheders efterforskning – og forklaringer i myndighedernes rapporter stemmer ikke overens med de oplysninger, som fremgår af centrale vidneforklaringer og dokumenter.
Derfor har det været dokumentarseriens mål at forfølge de spor, som myndighederne ikke har undersøgt grundigt. Lige fra spørgsmålet om de økonomiske transaktioner og forsikringsforhold bag skibet hos forretningsfolk i Danmark og USA til de elendige sikkerhedsforhold på skibet.
Endelig har det også været seriens formål at vise katastrofens konsekvenser for de overlevende og efterladte. Ud over tabet af nære pårørende har den konstante kamp for at råbe myndighederne i Danmark og Norge op ført til, at sagen fortsat er et åbent sår for dem.
Målet med serien har været at vise, at myndighederne i Danmark og Norge ikke har efterforsket sagen til bunds, men har overset helt afgørende spor i sagen, som bør efterforskes igen.
Publicering:
Tv-dokumentarseriens seks afsnit blev sendt i perioden 8. marts-13. april 2020 på DR og NRK i Norge og derefter på TV4 i Sverige. I samme periode trykte Politiken nyheder og en fortælling i seks kapitler om sagen samt en podcastserie i seks afsnit.
Idéen:
Idébeskrivelse:
Lars Halskov havde løbende i Politiken skrevet artikler om den uopklarede mordsag siden 2010 – og i 2015 udgivet bogen ’Branden – gåden om Scandinavian Star’. Manuskriptforfatter Nikolaj Scherfig læste artiklerne og bogen og så muligheden for at komme endnu videre med sagen i en seriøs dokumentarserie, som skulle have samme høje ambitionsniveau som især amerikanske dokumentarserier.
Derfor kontaktede han instruktør Mikala Krogh og journalist Lars Halskov – og det blev begyndelsen til et intenst og omfattende samarbejde om serien. Serien skulle være den ultimative historie, der skildrede alle aspekter af sagen. Og den skulle undersøge de efterforskningsspor, som myndighederne ikke havde efterforsket. Herunder de oprindelige udenlandske bagmænd i selskabet bag Scandinavian Star, da det sejlede som kasinoskib ud for Floridas kyst – og som endte med at få forsikringssummen efter den påsatte brand i 1990.
Derfor kontaktede han instruktør Mikala Krogh og journalist Lars Halskov – og det blev begyndelsen til et intenst og omfattende samarbejde om serien. Serien skulle være den ultimative historie, der skildrede alle aspekter af sagen. Og den skulle undersøge de efterforskningsspor, som myndighederne ikke havde efterforsket. Herunder de oprindelige udenlandske bagmænd i selskabet bag Scandinavian Star, da det sejlede som kasinoskib ud for Floridas kyst – og som endte med at få forsikringssummen efter den påsatte brand i 1990.
Tidshorizont:
Vi begyndte at arbejde på projektet i efteråret 2016 og foretog også de første interview og optagelser på det tidspunkt, fordi en del af kilderne var oppe i årene. Året efter fik vi udviklingsstøtte fra Det Danske Filminstitut (DFI) og støtte fra Politikens Fond og Jyllands-Postens fond til at udvikle serien. Til sidst fik vi også produktionsstøtte fra DFI samt fra de involverede tv-selskaber DR, NRK i Norge og TV4 i Sverige.
Så vi har arbejdet med projektet i lidt over tre år, hvor vi researchede og foretog interview over store dele af verden – især i lande som USA, Canada, Filippinerne, Spanien, Tyskland, Norge og Sverige. Vi havde også ansat researchere i flere af de lande. Samtidig samlede vi tusindvis af fortrolige dokumenter, og det førte til dokumentarserien i seks afsnit af hver én time. Desuden indgik Politiken som partner i projektet og producerede en artikel- og podcastserie til avisen, som blev publiceret sideløbende med tv-dokumentarserien i foråret 2020.
Så vi har arbejdet med projektet i lidt over tre år, hvor vi researchede og foretog interview over store dele af verden – især i lande som USA, Canada, Filippinerne, Spanien, Tyskland, Norge og Sverige. Vi havde også ansat researchere i flere af de lande. Samtidig samlede vi tusindvis af fortrolige dokumenter, og det førte til dokumentarserien i seks afsnit af hver én time. Desuden indgik Politiken som partner i projektet og producerede en artikel- og podcastserie til avisen, som blev publiceret sideløbende med tv-dokumentarserien i foråret 2020.
Nyhed:
Der er mange nye oplysninger i serien. Men her er tre af de vigtigste: Med et kamera dokumenterede en amerikansk journalist så sent som året før katastrofebranden, at der var alvorlige sikkerhedsproblemer på skibet, mens det sejlede som krydstogtskib i Caribien. Tv-dokumentarserien viser disse optagelser fra skibet i 1989, og som journalisten i dag siger i serien: ”Hvis der opstod en brand på dette skib eller enhver anden type katastrofe, kunne det være dødeligt.” Det understøttes af, at skibets tømrer for første gang står frem i serien og fortæller, at Scandinavian Star ikke var klar til at sejle med passagerer, da skibet blev sat i rute mellem Frederikshavn og Oslo.
Desuden står nye centrale vidner med kendskab til skibets økonomi frem og underbygger, at skibets værdi og forsikring blev kunstigt pustet op til det dobbelte kun én uge før branden. Den mest centrale er en forsikringsmægler, hvis firma formidlede en del af den kaskoforsikring af skibet, der var gældende før den nye fordoblede forsikring. Han mener, at skibets værdi blev kunstigt pustet op og står for første gang frem i dokumentarserien og siger, at skibet ikke var det værd. Med hans viden kunne politiet have indledt en undersøgelse af mulig forsikringssvindel.
Endelig viser serien hidtil ukendte filmklip af tre centrale besætningsmedlemmer, som forlader skibet få timer før, at en fjerde brand på skibet bryder ud. Dermed kan de ikke have noget at gøre med denne brand, som der har været spekulationer om.
Desuden står nye centrale vidner med kendskab til skibets økonomi frem og underbygger, at skibets værdi og forsikring blev kunstigt pustet op til det dobbelte kun én uge før branden. Den mest centrale er en forsikringsmægler, hvis firma formidlede en del af den kaskoforsikring af skibet, der var gældende før den nye fordoblede forsikring. Han mener, at skibets værdi blev kunstigt pustet op og står for første gang frem i dokumentarserien og siger, at skibet ikke var det værd. Med hans viden kunne politiet have indledt en undersøgelse af mulig forsikringssvindel.
Endelig viser serien hidtil ukendte filmklip af tre centrale besætningsmedlemmer, som forlader skibet få timer før, at en fjerde brand på skibet bryder ud. Dermed kan de ikke have noget at gøre med denne brand, som der har været spekulationer om.
Konsekvens:
Tv-dokumentarseriens beskrivelse af de økonomiske transaktioner bag skibet, som førte til en fordobling af skibets værdi og forsikring kort før branden – og de nye vidner, der træder frem i serien – har fået et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Radikale, Enhedslisten, SF og Alternativet til at anmelde en forespørgselsdebat til efteråret 2020. Her skal regeringen oplyse status for opklaringsarbejdet, ligesom den skal redegøre for, hvad den agter at gøre for at komme en opklaring nærmere.
Efter dokumentarserien gav partierne over for Politiken flere begrundelser for en ny undersøgelse. De radikales Jens Rohde ønsker både at få undersøgt de økonomiske og operationelle forhold bag skibet og de danske myndigheders ansvar for, at skibet kom ud at sejle. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti mener, at oplysningerne gør det endnu mere aktuelt at få undersøgt de økonomiske forhold bag skibet til bunds. SF’s Karina Dehnhardt fremførte, at det er sidste chance for at finde ud af, hvad der skete dengang i 1990 og vil have efterforsket indikationerne på forsikringssvindel. Det samme vil Søren Søndergaard fra Enhedslisten, som sagde: ”Hvis nogen i Folketinget har savnet en anledning til at få denne efterforskning genoptaget, så ligger den nu, hvor de centrale eksperter slår fast, at forsikringssummen for skibet blev fordoblet til helt urealistiske højder få dage inden branden. At lukke øjnene for det vil være en retspolitisk skandale.”
Efter dokumentarserien gav partierne over for Politiken flere begrundelser for en ny undersøgelse. De radikales Jens Rohde ønsker både at få undersøgt de økonomiske og operationelle forhold bag skibet og de danske myndigheders ansvar for, at skibet kom ud at sejle. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti mener, at oplysningerne gør det endnu mere aktuelt at få undersøgt de økonomiske forhold bag skibet til bunds. SF’s Karina Dehnhardt fremførte, at det er sidste chance for at finde ud af, hvad der skete dengang i 1990 og vil have efterforsket indikationerne på forsikringssvindel. Det samme vil Søren Søndergaard fra Enhedslisten, som sagde: ”Hvis nogen i Folketinget har savnet en anledning til at få denne efterforskning genoptaget, så ligger den nu, hvor de centrale eksperter slår fast, at forsikringssummen for skibet blev fordoblet til helt urealistiske højder få dage inden branden. At lukke øjnene for det vil være en retspolitisk skandale.”
Metode:
Store uopklarede kriminalsager fører som regel til utallige teorier og spekulationer. Især når myndighedernes oprindelige efterforskning er mangelfuld og præget af tunnelsyn, hvor politiet tidligt i efterforskningen lægger sig fast på et spor, som ofte viser sig at være fejlagtigt. Så når man beskæftiger sig med en ældre kriminalsag, er det vigtigt at gå tilbage til de oprindelige kilder – både mundtlige og skriftlige – og passe på med at lægge for meget vægt på teorier, der er opstået i eftertiden.
Det er nemlig altid muligt at finde ulogiske forløb ved store katastrofer og opdage kendsgerninger, som er svære at forklare ud fra rationelle betragtninger. De udgør brændstoffet i enhver konspirationsteori. Forklaringen er dog ofte enkel: Livet er ikke logisk. Menneskers handlinger og begivenhedsforløb præges lige så meget af tilfældigheder og irrationelle valg som af logik.
Så det handler om at begynde forfra og finde frem til de oprindelige vidneforklaringer, afhøringsrapporter, selskabspapirer, forsikringsdokumenter og efterforskningspapirer – og derefter opsøge og interviewe førstehåndskilder, hvad enten de er besætningsmedlemmer, efterforskere, politichefer, redningsfolk, brandfolk eller overlevende og pårørende til de 159 omkomne på Scandinavian Star. Hertil kommer de forretningsfolk, som har været mere eller mindre involveret i det spegede økonomiske spil bag skibet.
Derfor har vi søgt om aktindsigt i tusindvis af dokumenter og videooptagelser af de 38 timers brandforløb og den efterfølgende efterforskning. Vi har besøgt brandstationer, videoselskaber og private arkiver for at finde nyt videomateriale – og centrale dele af dokumentarserien viser hidtil ukendte optagelser.
Vi har haft adgang til sagens papirer i Sø- og Handelsretten og både det danske og det norske rigsarkiv. Vi fik også adgang til norsk politis billed- og videomateriale i sagen. Det eneste sted, hvor vi har fået et nej til aktindsigt, er hos Københavns Politi, som har overtaget arkivmaterialet om sagen fra Frederiksberg Politi, som oprindelig havde sagen, men som siden er blevet lagt sammen med Københavns Politi. Til gengæld har vi mødtes med private kilder, som har afleveret vigtige centrale dokumenter i sagen, som vi ikke har kunnet skaffe ad officiel vej.
Vi har også haft en researcher ansat, som skulle finde billed- og videomateriale i arkiver over hele verden, hvilket gav os adgang til meget hidtil ukendt materiale.
Vi har brugt måneder på at få adgang til og overtale centrale besætningsmedlemmer til at fortælle os om deres viden og i flere tilfælde også stille op til interview i dokumentarserien. Da besætningen var internationalt sammensat, befandt mange sig forskellige steder på kloden. Så først skulle vi finde dem og derefter begynde processen med at overtale dem til at tale med os. Derfor hyrede vi også researchere i adskillige lande for at hjælpe os i den proces. Vi har interviewet over 100 personer i adskillige lande.
Vi har også arbejdet ihærdigt på at finde oplysninger i USA om det amerikanske selskab SeaEscape, der stod bag Scandinavian Star, da det sejlede som kasinoskib ud for Floridas kyst – og som endte med at få forsikringssummen på skibet, da det brændte i Skandinavien. Oprindeligt sagde selskabets ejere ellers, at de havde solgt skibet til den danske forretningsmand Henrik Johansen. Deres argumentation for at få forsikringspengene var, at han aldrig havde betalt for skibet. Men det amerikanske selskab stod også i forsikringspapirerne og deltog i forhandlingerne med forsikringsselskabet.
Vi fandt oplysninger gennem diverse arkiver og registre – og via en amerikansk researcher fandt vi frem til besætningsmedlemmer, aktionærer og advokater, der havde haft med skibet at gøre.
Under den afsluttende proces med at færdiggøre dokumentarserien, foretog vi en omfattende line-by-line gennemgang af hele serien for at sikre, at dokumentationen var i orden i det omfangsrige indhold i den seks timer lange serie.
Det er nemlig altid muligt at finde ulogiske forløb ved store katastrofer og opdage kendsgerninger, som er svære at forklare ud fra rationelle betragtninger. De udgør brændstoffet i enhver konspirationsteori. Forklaringen er dog ofte enkel: Livet er ikke logisk. Menneskers handlinger og begivenhedsforløb præges lige så meget af tilfældigheder og irrationelle valg som af logik.
Så det handler om at begynde forfra og finde frem til de oprindelige vidneforklaringer, afhøringsrapporter, selskabspapirer, forsikringsdokumenter og efterforskningspapirer – og derefter opsøge og interviewe førstehåndskilder, hvad enten de er besætningsmedlemmer, efterforskere, politichefer, redningsfolk, brandfolk eller overlevende og pårørende til de 159 omkomne på Scandinavian Star. Hertil kommer de forretningsfolk, som har været mere eller mindre involveret i det spegede økonomiske spil bag skibet.
Derfor har vi søgt om aktindsigt i tusindvis af dokumenter og videooptagelser af de 38 timers brandforløb og den efterfølgende efterforskning. Vi har besøgt brandstationer, videoselskaber og private arkiver for at finde nyt videomateriale – og centrale dele af dokumentarserien viser hidtil ukendte optagelser.
Vi har haft adgang til sagens papirer i Sø- og Handelsretten og både det danske og det norske rigsarkiv. Vi fik også adgang til norsk politis billed- og videomateriale i sagen. Det eneste sted, hvor vi har fået et nej til aktindsigt, er hos Københavns Politi, som har overtaget arkivmaterialet om sagen fra Frederiksberg Politi, som oprindelig havde sagen, men som siden er blevet lagt sammen med Københavns Politi. Til gengæld har vi mødtes med private kilder, som har afleveret vigtige centrale dokumenter i sagen, som vi ikke har kunnet skaffe ad officiel vej.
Vi har også haft en researcher ansat, som skulle finde billed- og videomateriale i arkiver over hele verden, hvilket gav os adgang til meget hidtil ukendt materiale.
Vi har brugt måneder på at få adgang til og overtale centrale besætningsmedlemmer til at fortælle os om deres viden og i flere tilfælde også stille op til interview i dokumentarserien. Da besætningen var internationalt sammensat, befandt mange sig forskellige steder på kloden. Så først skulle vi finde dem og derefter begynde processen med at overtale dem til at tale med os. Derfor hyrede vi også researchere i adskillige lande for at hjælpe os i den proces. Vi har interviewet over 100 personer i adskillige lande.
Vi har også arbejdet ihærdigt på at finde oplysninger i USA om det amerikanske selskab SeaEscape, der stod bag Scandinavian Star, da det sejlede som kasinoskib ud for Floridas kyst – og som endte med at få forsikringssummen på skibet, da det brændte i Skandinavien. Oprindeligt sagde selskabets ejere ellers, at de havde solgt skibet til den danske forretningsmand Henrik Johansen. Deres argumentation for at få forsikringspengene var, at han aldrig havde betalt for skibet. Men det amerikanske selskab stod også i forsikringspapirerne og deltog i forhandlingerne med forsikringsselskabet.
Vi fandt oplysninger gennem diverse arkiver og registre – og via en amerikansk researcher fandt vi frem til besætningsmedlemmer, aktionærer og advokater, der havde haft med skibet at gøre.
Under den afsluttende proces med at færdiggøre dokumentarserien, foretog vi en omfattende line-by-line gennemgang af hele serien for at sikre, at dokumentationen var i orden i det omfangsrige indhold i den seks timer lange serie.
Modstand:
Centralt involverede forretningsfolk og advokater har fulgt tilblivelsen af dokumentarserien med stor interesse og har advaret os om, at de overvejede at tage retslige skridt, når de så dokumentarserien - og én vigtig person i serien fra forretningsmiljøet i USA sendte via sin advokat skriftlige breve om det samme. Men da serien blev sendt, var der ingen reaktion fra disse personer.
Etik:
Det var vigtigt for os, at vi skriftligt og detaljeret forklarede alle medvirkende – ligegyldigt hvilken rolle de havde i dokumentarserien - hvordan de medvirkede. Dem, der fik kritik, blev selvfølgelig præsenteret for kritikken og fik mulighed for at svare på den. Helst gennem et interview til serien. Men flere ønskede ikke at medvirke i serien. Til gengæld præsenterede vi kort deres holdning/kommentar i tekstskilte, som kom efter det afsnit, hvor de var omtalt.
De overlevende og pårørende, der fortalte deres meget personlige og tragiske historier under og efter brandkatastrofen, fik mulighed for at se deres medvirken i serien, inden den blev sendt. Det kan være voldsomt for folk at se sig selv på en tv-skærm fortælle om en traumatisk begivenhed, der kan være meget svær at tale om. Derfor var det vigtigt for os, at de kunne genkende deres historie og var forberedt på, at deres historie blev alment kendt.
De overlevende og pårørende, der fortalte deres meget personlige og tragiske historier under og efter brandkatastrofen, fik mulighed for at se deres medvirken i serien, inden den blev sendt. Det kan være voldsomt for folk at se sig selv på en tv-skærm fortælle om en traumatisk begivenhed, der kan være meget svær at tale om. Derfor var det vigtigt for os, at de kunne genkende deres historie og var forberedt på, at deres historie blev alment kendt.
Formidling:
Det har været en afgørende prioritering for os at gøre det meget omfattende research-materiale forståeligt for alle ved hjælp af fortællende og visuel journalistik. Samtidig med at fortællingen dokumenterede og understøttede den journalistiske research.
Derfor er de overlevende og pårørendes personlige historier og deres kamp for at finde ud af, hvad der skete, og hvem der var ansvarlig for den fatale nat i april 1990, også central i seriens fortælling. De er med til at binde hele den komplekse historie sammen.
I forhold til den visuelle og grafiske fortælling blev der allerede tidligt i processen indledt et samarbejde med en dygtig grafiker for at udarbejde et markant grafisk udtryk, der kunne formidle det komplekse indhold - samtidig med at det var integreret i fortællingen.
Ud fra skibets originale tegninger genskabte vi et blueprint/oversigtskort af skibet for at tydeliggøre skibets geografi, de forskellige personers færden og illustrere det lange brandforløb. Centrale politiafhøringer og dokumenter i sagen har vi bearbejdet grafisk, så de er let aflæselige og forståelige for seerne. Desuden udarbejdede vi grafiske oversigter over firmakonstruktioner og persongallerier, når indviklede forhold skulle forklares.
Originalt arkivmateriale har mange steder i serien en afgørende funktion som dokumentation. Derfor har vi bevidst også afholdt os fra at lave rekonstruktioner med personer. Der måtte ikke opstå tvivl hos publikum om, hvad der var ægte materiale, og hvad der eventuelt kunne være genskabt. Derfor valgte vi at bruge animation de steder, hvor vi havde brug for at genskabe subjektive oplevelser fortalt af overlevende fra katastrofen. Det sikrede, at ingen var i tvivl om, at det var illustrationer.
Til sidst blev alle elementerne samlet, så de spiller sammen og giver et visuelt helhedsudtryk i serien.
Derfor er de overlevende og pårørendes personlige historier og deres kamp for at finde ud af, hvad der skete, og hvem der var ansvarlig for den fatale nat i april 1990, også central i seriens fortælling. De er med til at binde hele den komplekse historie sammen.
I forhold til den visuelle og grafiske fortælling blev der allerede tidligt i processen indledt et samarbejde med en dygtig grafiker for at udarbejde et markant grafisk udtryk, der kunne formidle det komplekse indhold - samtidig med at det var integreret i fortællingen.
Ud fra skibets originale tegninger genskabte vi et blueprint/oversigtskort af skibet for at tydeliggøre skibets geografi, de forskellige personers færden og illustrere det lange brandforløb. Centrale politiafhøringer og dokumenter i sagen har vi bearbejdet grafisk, så de er let aflæselige og forståelige for seerne. Desuden udarbejdede vi grafiske oversigter over firmakonstruktioner og persongallerier, når indviklede forhold skulle forklares.
Originalt arkivmateriale har mange steder i serien en afgørende funktion som dokumentation. Derfor har vi bevidst også afholdt os fra at lave rekonstruktioner med personer. Der måtte ikke opstå tvivl hos publikum om, hvad der var ægte materiale, og hvad der eventuelt kunne være genskabt. Derfor valgte vi at bruge animation de steder, hvor vi havde brug for at genskabe subjektive oplevelser fortalt af overlevende fra katastrofen. Det sikrede, at ingen var i tvivl om, at det var illustrationer.
Til sidst blev alle elementerne samlet, så de spiller sammen og giver et visuelt helhedsudtryk i serien.