Seksuelle overgreb i forsvaret
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Steffen Nyboe McGhie
Projektets beskrivelse
Titel:
Seksuelle overgreb i forsvaret
Beskrivelse:
I foråret 2021 bragte Berlingske en af de mest systematiske afdækninger af seksuelle overgreb i det danske forsvar.
I løbet af de seneste tre år er antallet af anmeldelser af overgreb til Forsvarets Auditørkorps skudt i vejret, og det er samme er antallet af domme. Sagerne omhandler alt fra krænkende bemærkninger til voldtægt, og samtidig fortæller kvindelige ansatte om deres frygt for repressalier, hvis de anmelder deres oplevelser.
Serien belyser også for første gang, at overgreb og krænkelser ikke kun foregår i de væbnede styrker, men også rækker hele vejen op i Forsvarsministeriets departement.
I løbet af de seneste tre år er antallet af anmeldelser af overgreb til Forsvarets Auditørkorps skudt i vejret, og det er samme er antallet af domme. Sagerne omhandler alt fra krænkende bemærkninger til voldtægt, og samtidig fortæller kvindelige ansatte om deres frygt for repressalier, hvis de anmelder deres oplevelser.
Serien belyser også for første gang, at overgreb og krænkelser ikke kun foregår i de væbnede styrker, men også rækker hele vejen op i Forsvarsministeriets departement.
Publicering:
Artikelserien blev bragt i foråret 2021. Den første artikel blev bragt 18. april, den fjerde og sidste blev bragt 11. maj. Tre af artiklerne blev bragt i Berlingskes printavis, og alle fire artikler blev bragt på online på berlingske.dk.
Idéen:
Idébeskrivelse:
I august 2020 brød tv-vært Sofie Linde den gode stemning under en prisuddeling og indledte, hvad der hurtigt blev kendt som anden bølge af MeToo. Under stor offentlig bevågenhed blev problemer med seksuelle overgreb og krænkelser afsløret på en række af Danmarks mest profilerede arbejdspladser.
Derfor var det en oplagt journalistisk opgave at undersøge forekomsten af seksuelle overgreb i forsvaret; en af Danmarks største arbejdspladser og samtidig et notorisk lukket miljø, som den brede offentlighed er forment indsigt i.
Problemet med seksuelle overgreb i forsvaret er adskillige gange blevet dækket journalistisk, inklusiv af undertegnede i en artikelserie i 2019; men oftest kun i anekdotisk form og ikke tidligere baseret på en systematisk gennemgang af sagerne hos Auditørkorpset, den militære anklagemyndighed, hvor de groveste sager om overgreb efterforskes.
Derfor var det en oplagt journalistisk opgave at undersøge forekomsten af seksuelle overgreb i forsvaret; en af Danmarks største arbejdspladser og samtidig et notorisk lukket miljø, som den brede offentlighed er forment indsigt i.
Problemet med seksuelle overgreb i forsvaret er adskillige gange blevet dækket journalistisk, inklusiv af undertegnede i en artikelserie i 2019; men oftest kun i anekdotisk form og ikke tidligere baseret på en systematisk gennemgang af sagerne hos Auditørkorpset, den militære anklagemyndighed, hvor de groveste sager om overgreb efterforskes.
Tidshorizont:
Det forberedende arbejde med artikelserien begyndte længe i forvejen, men det foregik lavintensivt og parallelt med, at jeg dækkede en række andre sager på forsvarsområdet samt coronapandemien.
Min dialog med den mest sårbare af kilderne har stået på siden oktober 2019.
I oktober 2020 begærede jeg aktindsigt hos Forsvarets Auditørkorps i en opgørelse over efterforskede sager om seksuelle overgreb. Jeg begærede efterfølgende aktindsigt i afgørelser og afhøringsrapporter for samtlige sager. Det forberedende arbejde tog sammenlagt omkring to uger.
Det intensive arbejde med artiklerne begyndte i april 2021 og stod på i fem uger indtil medio maj. Sammenlagt har jeg således arbejdet på projektet i syv uger.
Min dialog med den mest sårbare af kilderne har stået på siden oktober 2019.
I oktober 2020 begærede jeg aktindsigt hos Forsvarets Auditørkorps i en opgørelse over efterforskede sager om seksuelle overgreb. Jeg begærede efterfølgende aktindsigt i afgørelser og afhøringsrapporter for samtlige sager. Det forberedende arbejde tog sammenlagt omkring to uger.
Det intensive arbejde med artiklerne begyndte i april 2021 og stod på i fem uger indtil medio maj. Sammenlagt har jeg således arbejdet på projektet i syv uger.
Nyhed:
Artiklerne dokumenterer, at forsvaret trods en mangeårig indsats for at komme problemet til livs stadig er martret af seksuelle overgreb. Og at antallet af anmeldelser til Auditørkorpset for såkaldt kønskrænkende adfærd oven i købet eskaleret over de seneste tre år er.
For eksempel behandlede Auditørkorpset en enkelt anmeldelse for kønskrænkende adfærd i 2014, hvilket var steget til 39 anmeldelser i 2019.
Artiklerne går også bag om tallene og dokumenterer, at sagerne omfatter alt fra krænkende bemærkninger til voldtægt.
Det bliver endvidere dokumenteret for første gang, at forsvarsområdets problemer med krænkelser af kvinder ikke begrænser sig til de væbnede styrker, men rækker hele vejen op til Forsvarsministeriets departement.
Det bliver også belyst, hvordan det asymmetriske magtforhold mellem overordnet og underordnet er en medvirkende faktor i overgrebene, og at en stor del af gerningsmændene i overgrebene er offerets overordnede.
Artikelserien sætter således tal på omfanget af et problem, der hidtil kun har været beskrevet anekdotisk i pressen. Og fokuserer ikke alene på det enkelte offer, men på de strukturelle og kulturelle problemer, der skaber rammerne for overgreb i forsvaret.
Endelig rejser artikelserien principielle spørgsmål om behandlingen af voldtægtssager i forsvaret, hvor sagerne bliver efterforsket af Auditørkorpset, som kan vælge at dømme sagerne efter det militære eller civile straffesystem.
For eksempel behandlede Auditørkorpset en enkelt anmeldelse for kønskrænkende adfærd i 2014, hvilket var steget til 39 anmeldelser i 2019.
Artiklerne går også bag om tallene og dokumenterer, at sagerne omfatter alt fra krænkende bemærkninger til voldtægt.
Det bliver endvidere dokumenteret for første gang, at forsvarsområdets problemer med krænkelser af kvinder ikke begrænser sig til de væbnede styrker, men rækker hele vejen op til Forsvarsministeriets departement.
Det bliver også belyst, hvordan det asymmetriske magtforhold mellem overordnet og underordnet er en medvirkende faktor i overgrebene, og at en stor del af gerningsmændene i overgrebene er offerets overordnede.
Artikelserien sætter således tal på omfanget af et problem, der hidtil kun har været beskrevet anekdotisk i pressen. Og fokuserer ikke alene på det enkelte offer, men på de strukturelle og kulturelle problemer, der skaber rammerne for overgreb i forsvaret.
Endelig rejser artikelserien principielle spørgsmål om behandlingen af voldtægtssager i forsvaret, hvor sagerne bliver efterforsket af Auditørkorpset, som kan vælge at dømme sagerne efter det militære eller civile straffesystem.
Konsekvens:
Mens den første artikelserie i 2019 - i samspil med andre mediers dækning - affødte mere konkrete, formelle konsekvenser i form af en intern undersøgelse i forsvaret og en række nye tiltag for at komme problemet til livs, har denne artikelserie i højere grad sandsynliggjort, at seksuelle overgreb kan være vanskeligere at komme til livs end som så, ligesom en række af de faktorer, der har skabt rammerne for overgreb, nu står klart.
Endvidere er forsvarsminister Trine Bramsen, som ellers i 2019 markerede sig ved at handle konsekvent på problemet, gennem en række udvalgsspørgsmål fra Folketingets forsvarsudvalg blevet afkrævet svar på, om indsatsen mod seksuelle overgreb, herunder de seneste to års indsats, har været god nok.
Endvidere er forsvarsminister Trine Bramsen, som ellers i 2019 markerede sig ved at handle konsekvent på problemet, gennem en række udvalgsspørgsmål fra Folketingets forsvarsudvalg blevet afkrævet svar på, om indsatsen mod seksuelle overgreb, herunder de seneste to års indsats, har været god nok.
Metode:
Aktindsigt:
Udgangspunktet for artikelserien er flere aktindsigter i Auditørkorpsets sager om seksuelle overgreb, herunder aktindsigt i alle afgørelser og afhøringsrapporter i sagerne.
En omstændighed for arbejdet med aktindsigt har været, at Auditørkorpset som fast praksis ikke udleverer dokumenter ved aktindsigt, men i stedet tillader gennemsyn i Auditørkorpsets egne lokaler. Konsekvenser var, at jeg over tre omgange besøgte Auditørkorpsets kontor i Gentofte, hvor jeg i sammenlagt 12 timer har gennemgået sagsakter og taget noter i et kælderlokale.
Kildehåndtering:
Arbejdet med at finde førstehåndskilder, der kunne fortælle om deres oplevelser med overgreb, enten med eller uden navns nævnelse, har været den største udfordring i researchen. Der er i sagens natur tale om sårbare kilder, hvorfor arbejdet har krævet adskillige samtaler med kilderne for dels at få dem til at fortælle om deres oplevelser og dels at sikre, at de har følt sig ordentligt behandlet undervejs i forløbet såvel som efter offentliggørelsen af artiklerne.
Foruden de to erfaringskilder, der fortæller om deres oplevelser, har jeg haft samtaler med flere ofre for overgreb, hvor vi i fællesskab er nået frem til, at offentliggørelsen ville påføre dem for stor belastning, og de har derfor alene bidraget som baggrundskilder til at kvalificere dækningen.
Åbne kilder:
Foruden aktindsigt og øvrige opgørelser rekvireret fra myndigheder, har researchen også krævet en gennemgang af flere års årsrapporter fra Auditørkorpset samt en række bilag til forsvarets offentligt tilgængelige arbejdspladsvurdering fra 2019.
Baggrundskilder:
Researchen har omfattet adskillige samtaler med baggrundskilder; for at få verificeret kilders historier så vidt muligt, for at forstå sagsgange, regler og praksis hos flere forskellige myndigheder, og for at sikre en korrekt forståelse af juraen i militær straffelov og civil straffelov.
Jeg har desuden tilbragt en halv dag på Syddansk Universitet i Odense med at gennemgå et stort antal tidligere voldtægtsdomme i det danske retssystem sammen med underviser i strafferet Lotte Helms, som også indgår som ekspertkilde i en artikel om et voldtægtslignende forhold, som Auditørkorpset alene har afgjort som en krænkelse af underordnet efter militær straffelov. Det pågældende arbejde er ikke omtalt i artiklerne, men havde alene til formål at sikre, at der var grundlag for at skrive, at en tilsvarende sag potentielt kunne have udløst en fængselsdom for voldtægt i de civile retssystem.
Udgangspunktet for artikelserien er flere aktindsigter i Auditørkorpsets sager om seksuelle overgreb, herunder aktindsigt i alle afgørelser og afhøringsrapporter i sagerne.
En omstændighed for arbejdet med aktindsigt har været, at Auditørkorpset som fast praksis ikke udleverer dokumenter ved aktindsigt, men i stedet tillader gennemsyn i Auditørkorpsets egne lokaler. Konsekvenser var, at jeg over tre omgange besøgte Auditørkorpsets kontor i Gentofte, hvor jeg i sammenlagt 12 timer har gennemgået sagsakter og taget noter i et kælderlokale.
Kildehåndtering:
Arbejdet med at finde førstehåndskilder, der kunne fortælle om deres oplevelser med overgreb, enten med eller uden navns nævnelse, har været den største udfordring i researchen. Der er i sagens natur tale om sårbare kilder, hvorfor arbejdet har krævet adskillige samtaler med kilderne for dels at få dem til at fortælle om deres oplevelser og dels at sikre, at de har følt sig ordentligt behandlet undervejs i forløbet såvel som efter offentliggørelsen af artiklerne.
Foruden de to erfaringskilder, der fortæller om deres oplevelser, har jeg haft samtaler med flere ofre for overgreb, hvor vi i fællesskab er nået frem til, at offentliggørelsen ville påføre dem for stor belastning, og de har derfor alene bidraget som baggrundskilder til at kvalificere dækningen.
Åbne kilder:
Foruden aktindsigt og øvrige opgørelser rekvireret fra myndigheder, har researchen også krævet en gennemgang af flere års årsrapporter fra Auditørkorpset samt en række bilag til forsvarets offentligt tilgængelige arbejdspladsvurdering fra 2019.
Baggrundskilder:
Researchen har omfattet adskillige samtaler med baggrundskilder; for at få verificeret kilders historier så vidt muligt, for at forstå sagsgange, regler og praksis hos flere forskellige myndigheder, og for at sikre en korrekt forståelse af juraen i militær straffelov og civil straffelov.
Jeg har desuden tilbragt en halv dag på Syddansk Universitet i Odense med at gennemgå et stort antal tidligere voldtægtsdomme i det danske retssystem sammen med underviser i strafferet Lotte Helms, som også indgår som ekspertkilde i en artikel om et voldtægtslignende forhold, som Auditørkorpset alene har afgjort som en krænkelse af underordnet efter militær straffelov. Det pågældende arbejde er ikke omtalt i artiklerne, men havde alene til formål at sikre, at der var grundlag for at skrive, at en tilsvarende sag potentielt kunne have udløst en fængselsdom for voldtægt i de civile retssystem.
Modstand:
Det indgår som en væsentlig faktor i en af artiklerne, at en arbejdspladsvurdering i 2019 påviste, at såkaldt kønskrænkende adfærd også foregår i Forsvarsministeriets departement.
Jeg havde et ønske om at belyse konkret, hvor mange af sagerne på forsvarsområdet, som bliver indberettet til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, stammer fra departementet. Men styrelsen afviser at oplyse, hvordan sagerne fordeler sig på forsvarsområdets myndigheder. Dermed er det i praksis mørklagt, hvor mange sager der har fundet sted i Forsvarsministeriets departement.
Desuden har forsvarschef Flemming Lentfer og forsvarsminister Trine Bramsen ikke ønsket at stille op til interview i forbindelse med artikelserien.
Jeg havde et ønske om at belyse konkret, hvor mange af sagerne på forsvarsområdet, som bliver indberettet til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, stammer fra departementet. Men styrelsen afviser at oplyse, hvordan sagerne fordeler sig på forsvarsområdets myndigheder. Dermed er det i praksis mørklagt, hvor mange sager der har fundet sted i Forsvarsministeriets departement.
Desuden har forsvarschef Flemming Lentfer og forsvarsminister Trine Bramsen ikke ønsket at stille op til interview i forbindelse med artikelserien.
Etik:
At overtale ofre for overgreb til at fortælle offentligt om deres oplevelser, med eller uden navns nævnelse, fordrer grundige overvejelser og en løbende dialog med kilderne for at sikre, at de føler sig ordentligt behandlet, at deres oplevelser bliver fremlagt sagligt, at deres eventuelle anonymitet ikke bliver kompromitteret, at de ikke fortryder deres beslutning om at stå frem, og at offentliggørelsen ikke forværrer en i forvejen traumatiserende oplevelse.
Artikelserien omtaler desuden en række sager fra Auditørkorpset på baggrund af aktindsigt i afgørelser og afhøringsrapporter, hvor navnene på de involverede personer er undtaget fra aktindsigt, og hvor det derfor ikke har været muligt at kontakte de involverede parter. I disse tilfælde har jeg valgt kun at omtale de sager, hvor Auditørkorpset har fundet den anklagede person skyldig, og jeg har valgt kun at omtale forhold fra ofrenes forklaringer, som Auditørkorpset har lagt til grund for afgørelsen, eller som vidner har understøttet.
Formidlingsmæssigt har det været en væsentlig overvejelse, at tallene for Auditørkorpsets sager om seksuelle overgreb kun belyser en stigning i antallet af anmelder af seksuelle overgreb, men at dette ikke betyder en egentlig stigning i antallet af overgreb. Tallene kan lige så vel dække over, at flere kvinder blot vælger at anmelde overgrebene end i takt med de seneste års stigende opmærksomhed på problemet i samfundet i almindelighed.
Derfor stod det tidligt klart, at det var væsentligt ikke at præsentere historien som en historie om et stigende problem. Jeg har betonet ikke at behandle dette som et problem for historien, men at fortælle tidligt og klart, at tallene belyser problemets forekomst, men at det er uvist, om tallene dækker over en reel stigning eller om en fornyet indsigt i et vedholdende problem.
Artikelserien omtaler desuden en række sager fra Auditørkorpset på baggrund af aktindsigt i afgørelser og afhøringsrapporter, hvor navnene på de involverede personer er undtaget fra aktindsigt, og hvor det derfor ikke har været muligt at kontakte de involverede parter. I disse tilfælde har jeg valgt kun at omtale de sager, hvor Auditørkorpset har fundet den anklagede person skyldig, og jeg har valgt kun at omtale forhold fra ofrenes forklaringer, som Auditørkorpset har lagt til grund for afgørelsen, eller som vidner har understøttet.
Formidlingsmæssigt har det været en væsentlig overvejelse, at tallene for Auditørkorpsets sager om seksuelle overgreb kun belyser en stigning i antallet af anmelder af seksuelle overgreb, men at dette ikke betyder en egentlig stigning i antallet af overgreb. Tallene kan lige så vel dække over, at flere kvinder blot vælger at anmelde overgrebene end i takt med de seneste års stigende opmærksomhed på problemet i samfundet i almindelighed.
Derfor stod det tidligt klart, at det var væsentligt ikke at præsentere historien som en historie om et stigende problem. Jeg har betonet ikke at behandle dette som et problem for historien, men at fortælle tidligt og klart, at tallene belyser problemets forekomst, men at det er uvist, om tallene dækker over en reel stigning eller om en fornyet indsigt i et vedholdende problem.
Formidling:
Det har været afgørende for mig at belyse eksempler på overgrebenes karakter. Det har i nogle tilfælde givet læserne et indblik i brutale hændelsesforløb, og det har været væsentligt at finde en balance, hvorved detaljerne bidrager til en forståelse af sagernes alvor eller eksemplificerer systemiske problemer.