Patienter på samlebånd
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Michael Klint og Kåre Kildall Rysgaard
Projektets beskrivelse
Titel:
Patienter på samlebånd
Beskrivelse:
”Patienter på samlebånd” er en metodisk afsløring af vagtlægers gunstige økonomiske gevinster ved hurtigt, intensivt akkordarbejde for regionerne. Dokumentaren og de tilhørende nyhedsindslag og artikler sætter fokus på, at vægtlægerne belønnes efter, hvor mange patienter, de kan nå på en vagt, hvilket i nogle tilfælde kan resultere i bl.a. manglende indlæggelse/undersøgelse af patienter med livstruende diagnoser. Den dokumenterer, at nogle læger på en vagt kan nå at tale med 3-400 patienter.
Eksperter, pårørende og patienter fortæller i dokumentaren om fatale konsekvenser med blandt andet hjerneblødninger og meningitis, som efter deres opfattelse overses, fordi vagtlægerne i deres øjne har alt for travlt. Det afsløres, at enkelte vagtlæger har så travlt, at de når både 30-40 og op til 50 telefon-konsultationer på en enkelt time. Dermed er der under to minutter i gennemsnit til en konsultation. DR finder næsten 4000 eksempler de seneste år, hvor vagtlægerne har haft over 30 samtaler pr. time.
Samtidig er honorarsystemet sådan opbygget, at vagtlæger får dobbelt så stort honorar for at henvise patienter til f.eks. at tage smertestillende medicin eller at henvise dem til egen læge næste dag, end ved at henvise dem til yderligere undersøgelse. Ved at analysere data kan DR se, at enkelte vagtlæger henviser markant få syge til yderligere lægetjek, og dermed får de ofte det høje honorar. Gennemgangen viser, at enkelte vagtlæger når en indtjening på 30.000 kroner og helt op til 42.000 kroner for en enkelt dags arbejde. De bedst tjenende vagtlæger får 2 til 3,5 mio. kroner om året for typisk at tage telefoner i lægevagten.
Nogle af de veltjenende vagtlæger har også forholdsvis mange klagesager og får udtalt kritik fra sundhedsvæsenet imod sig. Da DR borer i vagtlægeordningen, viser det sig i øvrigt, at der er meget ringe kvalitetskontrol, så det er vanskeligt at vide, hvilken kvalitet, borgerne får for pengene.
Eksperter, pårørende og patienter fortæller i dokumentaren om fatale konsekvenser med blandt andet hjerneblødninger og meningitis, som efter deres opfattelse overses, fordi vagtlægerne i deres øjne har alt for travlt. Det afsløres, at enkelte vagtlæger har så travlt, at de når både 30-40 og op til 50 telefon-konsultationer på en enkelt time. Dermed er der under to minutter i gennemsnit til en konsultation. DR finder næsten 4000 eksempler de seneste år, hvor vagtlægerne har haft over 30 samtaler pr. time.
Samtidig er honorarsystemet sådan opbygget, at vagtlæger får dobbelt så stort honorar for at henvise patienter til f.eks. at tage smertestillende medicin eller at henvise dem til egen læge næste dag, end ved at henvise dem til yderligere undersøgelse. Ved at analysere data kan DR se, at enkelte vagtlæger henviser markant få syge til yderligere lægetjek, og dermed får de ofte det høje honorar. Gennemgangen viser, at enkelte vagtlæger når en indtjening på 30.000 kroner og helt op til 42.000 kroner for en enkelt dags arbejde. De bedst tjenende vagtlæger får 2 til 3,5 mio. kroner om året for typisk at tage telefoner i lægevagten.
Nogle af de veltjenende vagtlæger har også forholdsvis mange klagesager og får udtalt kritik fra sundhedsvæsenet imod sig. Da DR borer i vagtlægeordningen, viser det sig i øvrigt, at der er meget ringe kvalitetskontrol, så det er vanskeligt at vide, hvilken kvalitet, borgerne får for pengene.
Publicering:
Historien blev bragt 7. juni og i løbet af juni 2021. Det begyndte med DR Dokumentar, dr.dk, TV- og Radioaviser.
Idéen:
Idébeskrivelse:
Ideen har været researchet over lang tid og udspringer af en omfattende aktindsigt i speciallægers arbejde og honorering . Herefter specifikt fokus på vagtlæger, da der hos dem kunne ses store indtægter. DR ville undersøge, hvad navngivne læger enkeltvis tjente. På årsbasis og ned på enkelte dage, ja ned på enkelte timer. Vi endte til sidst med at få datoer, klokketidspunkter og beløb for alle de søgte vagtlægers honorarregninger.
Vi fortsatte herefter med at få aktindsigt i udvalgte vagtlægers klagesager. Det gav et billede af, at visse vagtlæger tjente meget mere end andre ved at have mange flere patienter igennem på telefonen. . Nogle af dem havde så samtidig uforholdsmæssigt mange klagesager og disciplinær-påtaler.
Vi søgte efter cases og fik mange tilbagemeldinger fra patientgrupper på de sociale medier (kontakt til ca. 100 patienter), hos erstatningsadvokater (over 200 henvendelser) og patientorganisationer.
Vi fortsatte herefter med at få aktindsigt i udvalgte vagtlægers klagesager. Det gav et billede af, at visse vagtlæger tjente meget mere end andre ved at have mange flere patienter igennem på telefonen. . Nogle af dem havde så samtidig uforholdsmæssigt mange klagesager og disciplinær-påtaler.
Vi søgte efter cases og fik mange tilbagemeldinger fra patientgrupper på de sociale medier (kontakt til ca. 100 patienter), hos erstatningsadvokater (over 200 henvendelser) og patientorganisationer.
Tidshorizont:
Projektet har taget cirka tre år. On and off. De to første år kørte projektet på lavt blus, og tiden gik især med aktindsigt i det ønskede honorar-materiale.
Anmodningerne om aktindsigt førte ofte til nye anmodninger om mere aktindsigt (nogle afvisninger førte til lang korrespondance hos regioner, Sundhedsstyrelse m.fl.). Materialet blev udleveret som excel-ark, og skulle derfor analyseres, bearbejdes matematisk og ofte suppleres med ny aktindsigt for at blive specifik nok for den enkelte vagtlæge. Under de sidste 10 måneders arbejde med projektet har indsatsen været 100% med henblik på at producere dokumentaren og nyhedshistorierne til DR’s nyhedsplatforme.
Anmodningerne om aktindsigt førte ofte til nye anmodninger om mere aktindsigt (nogle afvisninger førte til lang korrespondance hos regioner, Sundhedsstyrelse m.fl.). Materialet blev udleveret som excel-ark, og skulle derfor analyseres, bearbejdes matematisk og ofte suppleres med ny aktindsigt for at blive specifik nok for den enkelte vagtlæge. Under de sidste 10 måneders arbejde med projektet har indsatsen været 100% med henblik på at producere dokumentaren og nyhedshistorierne til DR’s nyhedsplatforme.
Nyhed:
Det var nyt at få sat i perspektiv, hvad akkordlønsaftalen med vagtlægerne reelt og faktuelt dokumenteret indebærer udgiftsmæssigt og ikke mindst lægekvalitetsmæssigt af problemer og udfordringer.
Det var nyt at få at vide, hvor mange vagtlæger, der tjener mellem 2 og 3 mio. kr. årligt, samt hvor mange, der tjener hvor meget pr. dag. Det var nyt at få oplysninger om, hvor hurtigt og hvor meget vagtlægerne arbejder. Det var nyt at få sat antal på, hvor mange læger, der havde hvor mange patienter på hvor kort tid. Det var nyt at få oplysninger om, at mange af de veltjenende vagtlæger arbejdede mange dage i træk (op til 67 dage i træk).
Det var nyt at kunne dokumentere, at selv om der blev givet et højere honorar for ikke at henvise patienter til videre undersøgelse, så viste DR’s research - stik mod PLO-formandens påstand (om at vagtlæge-samtalerne uden lægehenvisning skulle betales bedre, fordi det tog meget længere tid at sikre, at der ikke var noget akut galt med en patient, end hvis man bare skulle viderehenvise til en kollega) - at samtalerne tog næsten lige lang tid.
Det var nyt at få indblik i, hvad de veltjenende vagtlæger havde fået af klagesager og disciplinær-kritik. Det var nyt at få et samlet overblik (statistik for 11 år) over antallet af døde som følge af vagtlægefejl.
Det var nyt at sætte det for lægerne givtige honoreringssystem op overfor for kvaliteten og sikkerheden i vagtlægeordningen – som blev problematiseret via en række cases.
Det var nyt at få at vide, hvor mange vagtlæger, der tjener mellem 2 og 3 mio. kr. årligt, samt hvor mange, der tjener hvor meget pr. dag. Det var nyt at få oplysninger om, hvor hurtigt og hvor meget vagtlægerne arbejder. Det var nyt at få sat antal på, hvor mange læger, der havde hvor mange patienter på hvor kort tid. Det var nyt at få oplysninger om, at mange af de veltjenende vagtlæger arbejdede mange dage i træk (op til 67 dage i træk).
Det var nyt at kunne dokumentere, at selv om der blev givet et højere honorar for ikke at henvise patienter til videre undersøgelse, så viste DR’s research - stik mod PLO-formandens påstand (om at vagtlæge-samtalerne uden lægehenvisning skulle betales bedre, fordi det tog meget længere tid at sikre, at der ikke var noget akut galt med en patient, end hvis man bare skulle viderehenvise til en kollega) - at samtalerne tog næsten lige lang tid.
Det var nyt at få indblik i, hvad de veltjenende vagtlæger havde fået af klagesager og disciplinær-kritik. Det var nyt at få et samlet overblik (statistik for 11 år) over antallet af døde som følge af vagtlægefejl.
Det var nyt at sætte det for lægerne givtige honoreringssystem op overfor for kvaliteten og sikkerheden i vagtlægeordningen – som blev problematiseret via en række cases.
Konsekvens:
I den nyeste aftale mellem regionerne og vagtlægerne (PLO) blev flere ting ændret bl.a. med henvisning til debatten rejst i DR’s projekt og afdækning af sagen. DR registrerede op mod 1000 skrevne kommentarer pr. dag på DR’s sociale medier under afviklingen af nyhedsindslagene, hvilket bragte historierne om vagtlægerne blandt de allermest kommenterede i de dage på DR Nyheder. Historien blev citeret af en række landsdækkende medier. Den rullede også videre i DR radioprogrammet Genstart.
Afsløringerne har generelt medført en omfattende debat af akkord-lønsystemet og som sagt ændringer i honorar-aftalerne mellem regioner og vagtlæger. Helt konkret er regioner og PLO blevet enige om at skrotte forskellen på takster for telefonkonsultationer, så vagtlæger ikke tjener det dobbelte ved ikke at henvise patienter til yderligere lægetjek. I dag er taksten den samme uanset om vagtlægen vurderer, om patienten har behov for at blive tilset af en læge eller ej.
Samtidig ønsker mange læger og regioner, at man helt afskaffer akkorderne, som man har gjort det i Region Hovedstaden, bl.a. med henvisning til kvalitetssikringen. PLO og regionerne har som følge af dokumentaren sagt, at de vil se på, hvordan der kan føres kvalitetskontrol med vagtlægeordningen. DR´s gennemgang viste, at ingen kendte den samlede kvalitet af vagtlægernes arbejde.
Afsløringerne har generelt medført en omfattende debat af akkord-lønsystemet og som sagt ændringer i honorar-aftalerne mellem regioner og vagtlæger. Helt konkret er regioner og PLO blevet enige om at skrotte forskellen på takster for telefonkonsultationer, så vagtlæger ikke tjener det dobbelte ved ikke at henvise patienter til yderligere lægetjek. I dag er taksten den samme uanset om vagtlægen vurderer, om patienten har behov for at blive tilset af en læge eller ej.
Samtidig ønsker mange læger og regioner, at man helt afskaffer akkorderne, som man har gjort det i Region Hovedstaden, bl.a. med henvisning til kvalitetssikringen. PLO og regionerne har som følge af dokumentaren sagt, at de vil se på, hvordan der kan føres kvalitetskontrol med vagtlægeordningen. DR´s gennemgang viste, at ingen kendte den samlede kvalitet af vagtlægernes arbejde.
Metode:
Vi har haft en omfattende brug af aktindsigt og analyse. I første omgang til Sundhedsdatastyrelsen og senere især til regionerne ad flere omgange. Patientklagenævnet, Patenterstatningen med flere har også medvirket til at hjælpe med særkørsler af deres statistiske materiale.
Sundhedsdatastyrelsen sidder med data over vagtlægernes honorarer samlet fra hele landet, men de ville kun udlevere materiale, hvor vi kunne se navne på få enkelte læger. Derfor var den eneste løsning at søge aktindsigt i hver enkelt region.
I begyndelsen søgte vi forsigtigt og bad om at få f.eks. oversigtsbeløb på honorarer pr. måned og år – og for at være sikker på at få materiale sagde vi, at regionerne kunne anonymisere vagtlæger med fiktive id-numre, men at vi så kunne få navne på enkelte læger at vide efterfølgende. På den måde kom vi uden om, at regionerne kunne give afslag med den begrundelse, at det tog for lang tid at advisere hver eneste læge.
Efterhånden fandt vi dog ud af, at vi havde behov for detaljerede oplysninger om vagtlæger, hvor vi kunne se honorarer pr. uge, dag og endda timer og minutter.
Det udløste flere aktindsigter, og regionerne udleverede data på forskellig vis. Det betød, at skulle vi tjekke en enkelt ting, så skulle der laves analyse på fire forskellige dataset fra Region Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark og Sjælland. Herefter skulle der laves en fælles konklusion for de fire regioner.
Vi ville gerne tjekke mange forskellige ting, så det betød mange analyser.
Data har været i mange mio. rækker med bl.a. honoraroplysninger, arbejdstid mm. og kigger man på alle de analyser, som er foretaget, når vi op på flere hundrede regneark.
Vi har brugt analyse af data, som et vigtigt og effektivt værktøj også i forhold til at styrke argumentationen. Når PLO f.eks. kunne sige, at det var sjældent, at vagtlæger tjente 20.000 kroner på en dag eller havde 30 samtaler i timen, så kunne vi analysere data og vise, at nej det skete forholdsvist ofte.
Og når PLO sagde, at det var klart, at vagtlæger skulle have flere penge på selv at afslutte sager i telefonen end at henvise til lægetjek, fordi det tog længere tid, så kunne vi analysere samtalerne og vise, at forskellen på tidsforbruget var meget lille.
Nogle gange viste analysen af data, hvilken vej, som researchen skulle bevæge sig. Andre gange stødte vi på ting i researchen, som kunne trykprøves i data. På den måde gik research og analyse hånd i hånd.
I behandlingen af data har vi brugt pivot-tabeller i Excel på en kreativ og effektiv måde som dåseåbner. Når vi fik data i et regneark, stod der typisk i de enkelte kolonner som regel lægens navn, ydelse, dato/tidspunkt for ydelsen og beløb. Pivottabeller kunne så f.eks. bruges til at udregne, hvor meget hver læge har tjent på hvilke ydelser, men vi ville vide mere end det.
Det interessante var også, hvor mange samtaler kunne vagtlægen nå på en time eller en dag? For at kunne lave disse beregninger, lavede vi vores egne tekststrenge ud fra oplysninger i de øvrige kolonner. På den måde kunne vi f.eks. få en kolonne, hvor der var en lang tekststreg, der indeholdt alle oplysninger: lægenavn/dato/klokketime. Det var smart, for ved at tælle disse tekststrenge med pivottabeller, kunne vi så se, hvor mange konsultationer en given læge havde haft på en given dag mellem f.eks. klokken 10 og 11. Og så gjaldt det blot om at sortere oplysningerne. Resultatet viste mange eksempler på læger, der nåede 30-50 konsultationer på en time.
Vi har også talt med en lang række patienter, eksperter, læger og embedsmænd og politikere. Vi har gennemgået en lang række cases (anmeldelser om patientskader og erstatningssager), rapporter om vagtlægeordningerne (som er forskellige fra region til region), artikler, kommentarer, læserbreve og lovgivning og regler om emnet.
Når vi har haft cases, har vi også tjekket dem grundigt i data om honorarer. Vi fandt f.eks. en vagtlæge, der begik forholdsvis mange fejl - og vi kunne så se, at samme vagtlæge ofte arbejdede mange dage i træk og på et tidspunkt var mødt ind til vagt hver eneste dag i 67 dage.
Der har været samarbejde med patientgrupper, Patientforeningen, erstatningsadvokater og andre relevante i forhold til at finde de specifikke cases, altså patient-historier. Vi har gennemlyttet over 100 vagtlægesamtaler (som tit først skulle skaffes via aktindsigt fra patienter og pårørende). Vi har talt i telefon med ca. 50 patienter (men kun besøgt ca. 20 af dem pga. Corona-restriktioner) samt pårørende og skrevet med cirka dobbelt så mange. Vi har haft kontakt til relevante udenlandske kilder.
Sundhedsdatastyrelsen sidder med data over vagtlægernes honorarer samlet fra hele landet, men de ville kun udlevere materiale, hvor vi kunne se navne på få enkelte læger. Derfor var den eneste løsning at søge aktindsigt i hver enkelt region.
I begyndelsen søgte vi forsigtigt og bad om at få f.eks. oversigtsbeløb på honorarer pr. måned og år – og for at være sikker på at få materiale sagde vi, at regionerne kunne anonymisere vagtlæger med fiktive id-numre, men at vi så kunne få navne på enkelte læger at vide efterfølgende. På den måde kom vi uden om, at regionerne kunne give afslag med den begrundelse, at det tog for lang tid at advisere hver eneste læge.
Efterhånden fandt vi dog ud af, at vi havde behov for detaljerede oplysninger om vagtlæger, hvor vi kunne se honorarer pr. uge, dag og endda timer og minutter.
Det udløste flere aktindsigter, og regionerne udleverede data på forskellig vis. Det betød, at skulle vi tjekke en enkelt ting, så skulle der laves analyse på fire forskellige dataset fra Region Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark og Sjælland. Herefter skulle der laves en fælles konklusion for de fire regioner.
Vi ville gerne tjekke mange forskellige ting, så det betød mange analyser.
Data har været i mange mio. rækker med bl.a. honoraroplysninger, arbejdstid mm. og kigger man på alle de analyser, som er foretaget, når vi op på flere hundrede regneark.
Vi har brugt analyse af data, som et vigtigt og effektivt værktøj også i forhold til at styrke argumentationen. Når PLO f.eks. kunne sige, at det var sjældent, at vagtlæger tjente 20.000 kroner på en dag eller havde 30 samtaler i timen, så kunne vi analysere data og vise, at nej det skete forholdsvist ofte.
Og når PLO sagde, at det var klart, at vagtlæger skulle have flere penge på selv at afslutte sager i telefonen end at henvise til lægetjek, fordi det tog længere tid, så kunne vi analysere samtalerne og vise, at forskellen på tidsforbruget var meget lille.
Nogle gange viste analysen af data, hvilken vej, som researchen skulle bevæge sig. Andre gange stødte vi på ting i researchen, som kunne trykprøves i data. På den måde gik research og analyse hånd i hånd.
I behandlingen af data har vi brugt pivot-tabeller i Excel på en kreativ og effektiv måde som dåseåbner. Når vi fik data i et regneark, stod der typisk i de enkelte kolonner som regel lægens navn, ydelse, dato/tidspunkt for ydelsen og beløb. Pivottabeller kunne så f.eks. bruges til at udregne, hvor meget hver læge har tjent på hvilke ydelser, men vi ville vide mere end det.
Det interessante var også, hvor mange samtaler kunne vagtlægen nå på en time eller en dag? For at kunne lave disse beregninger, lavede vi vores egne tekststrenge ud fra oplysninger i de øvrige kolonner. På den måde kunne vi f.eks. få en kolonne, hvor der var en lang tekststreg, der indeholdt alle oplysninger: lægenavn/dato/klokketime. Det var smart, for ved at tælle disse tekststrenge med pivottabeller, kunne vi så se, hvor mange konsultationer en given læge havde haft på en given dag mellem f.eks. klokken 10 og 11. Og så gjaldt det blot om at sortere oplysningerne. Resultatet viste mange eksempler på læger, der nåede 30-50 konsultationer på en time.
Vi har også talt med en lang række patienter, eksperter, læger og embedsmænd og politikere. Vi har gennemgået en lang række cases (anmeldelser om patientskader og erstatningssager), rapporter om vagtlægeordningerne (som er forskellige fra region til region), artikler, kommentarer, læserbreve og lovgivning og regler om emnet.
Når vi har haft cases, har vi også tjekket dem grundigt i data om honorarer. Vi fandt f.eks. en vagtlæge, der begik forholdsvis mange fejl - og vi kunne så se, at samme vagtlæge ofte arbejdede mange dage i træk og på et tidspunkt var mødt ind til vagt hver eneste dag i 67 dage.
Der har været samarbejde med patientgrupper, Patientforeningen, erstatningsadvokater og andre relevante i forhold til at finde de specifikke cases, altså patient-historier. Vi har gennemlyttet over 100 vagtlægesamtaler (som tit først skulle skaffes via aktindsigt fra patienter og pårørende). Vi har talt i telefon med ca. 50 patienter (men kun besøgt ca. 20 af dem pga. Corona-restriktioner) samt pårørende og skrevet med cirka dobbelt så mange. Vi har haft kontakt til relevante udenlandske kilder.
Modstand:
Sundhedsdatastyrelsen havde alt materiale om vagtlægehonorarer, og DR søgte aktindsigt og udtræk hos styrelsen. Det var en lang og sej armlægning, som tog mere end et år, blot at få dele af materialet. Sundhedsdatastyrelsen gav flere afslag, henviste til forskerservice, og pegede på, at der ville være et langt tidsforbrug ved aktindsigten. For blot at få noget materiale bad DR om at få materialet i anonymiseret form, hvor hver læge havde et løbenummer, og vi kunne så få navnene på enkelte af løbenumrene afsløret senere. Ved at lave den manøvre, kunne Sundhedsdatastyrelsen ikke afslå at udlevere materiale, fordi det tog tid at advisere alle lægerne. Vi fik på den måde navnene på ti vagtlæger; men det var dog for lidt dokumentation kun at kende navnene på få læger, mens resten var anonymiseret. Derfor gik vi videre med aktindsigter til regionerne.
De Praktiserende Lægers Organisation, PLO, har på forskellig måde forsøgt at stoppe dele af offentliggørelserne med forhåndsprotester mailet til os. Det samme har enkelte vagtlæger forsøgt.
Det handler dels om offentliggørelse af visse klagesager, det handler om navne på sagsinvolverede vagtlæger, og så dels om optagede telefonsamtaler mellem vagtlæger og patienter, som man ikke mente, skulle bringes, eller hvis de skulle bringes, så skulle det være med stemmesløringer. I den forbindelse havde PLO i øvrigt - fandt DR-Dokumentar redaktionen ud af under produktionen - allerede gennem en årrække sløret stemmerne på vagtlægesamtaler i Region Syddanmark uden at orientere f.eks. patientklagesystemet, klagerne eller offentligheden om det. Man havde bare ladet som om, at det tekniske system i den region var teknisk dårligere end i andre regioner.
Vi har valgt at bringe samtalerne usløret (i det omfang det var muligt). Vi har ikke fundet det nødvendigt at bringe navnene på vagtlægerne.
De Praktiserende Lægers Organisation, PLO, har på forskellig måde forsøgt at stoppe dele af offentliggørelserne med forhåndsprotester mailet til os. Det samme har enkelte vagtlæger forsøgt.
Det handler dels om offentliggørelse af visse klagesager, det handler om navne på sagsinvolverede vagtlæger, og så dels om optagede telefonsamtaler mellem vagtlæger og patienter, som man ikke mente, skulle bringes, eller hvis de skulle bringes, så skulle det være med stemmesløringer. I den forbindelse havde PLO i øvrigt - fandt DR-Dokumentar redaktionen ud af under produktionen - allerede gennem en årrække sløret stemmerne på vagtlægesamtaler i Region Syddanmark uden at orientere f.eks. patientklagesystemet, klagerne eller offentligheden om det. Man havde bare ladet som om, at det tekniske system i den region var teknisk dårligere end i andre regioner.
Vi har valgt at bringe samtalerne usløret (i det omfang det var muligt). Vi har ikke fundet det nødvendigt at bringe navnene på vagtlægerne.
Etik:
Vi har haft en vurdering af nødvendigheden af at nævne vagtlægers navne. Men altså fundet, at det ikke i dokumentaren var nødvendigt. Beslutningen skyldes, at dokumentaren havde fokus på selve systemet – ikke enkelte læger.
Formidling:
I Dokumentaren har vi brugt grafisk rekonstruktion, hvor de enkelte cases fortæller om deres oplevelser. Samtidig kommenterer en ekspert direkte på patient-forløbene.
Det var ikke muligt at optage hos vagtlæger. Ingen vagtlæger ønskede at stille op til interview, men henviste til deres faglige organisation, og vi kunne ikke få billeder af de vagtlæger, som vi omtalte.
For at løse det problem fik DR statister til at agere vagtlæger og opbyggede en fiktiv vagtlægecentral. På den måde havde vi modelfoto til de generelle speaks om vagtlæger uden at hænge nogle ud.
På nettet har vi lagt meget data frem. F.eks. lavede vi interaktive grafikker, hvor man kunne se, hvor hurtigt vagtlæger talte med patienter. Her viste et ur, hvordan tiden gik, og hvor mange samtaler vagtlægen nåede og hvor meget han derved tjente – og hvor kort tid, der blev brugt på samtalen.
Vi lavede også en interaktiv kalender, hvor det var muligt at se, hvor mange dage vagtlægen var på arbejde. Her kunne man se, at der meget sjældent var en fridag, og at der var mange måneder, hvor honorarerne lød på 200.000 og helt op til 441.000 kroner for en måneds arbejde.
Endelig lavede vi en explainer, så folk i pixiudgave kunne få forklaret, hvad sagen drejede sig om. Se:
https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/laegerne-bag-de-roedgloedende-telefoner
Her gik vi meget op i pædagogisk at forklare, hvad er akkordløn. Hvilke dele af akkordlønnen kritiseres, og hvad betyder de enkelte elementer af akkordlønnen.
I al formidling talte vi også om, hvordan vi kunne lave en fair fremstilling. Det er langt fra alle vagtlæger, som når de høje lønninger. Derfor tog vi også oplysninger med i grafikker, der f.eks. viste, at der også er dage, hvor vagtlæger tjener meget lidt. Og vi skrev også i tekst og speak, hvor mange læger, der havde de meget høje honorarer.
Det var ikke muligt at optage hos vagtlæger. Ingen vagtlæger ønskede at stille op til interview, men henviste til deres faglige organisation, og vi kunne ikke få billeder af de vagtlæger, som vi omtalte.
For at løse det problem fik DR statister til at agere vagtlæger og opbyggede en fiktiv vagtlægecentral. På den måde havde vi modelfoto til de generelle speaks om vagtlæger uden at hænge nogle ud.
På nettet har vi lagt meget data frem. F.eks. lavede vi interaktive grafikker, hvor man kunne se, hvor hurtigt vagtlæger talte med patienter. Her viste et ur, hvordan tiden gik, og hvor mange samtaler vagtlægen nåede og hvor meget han derved tjente – og hvor kort tid, der blev brugt på samtalen.
Vi lavede også en interaktiv kalender, hvor det var muligt at se, hvor mange dage vagtlægen var på arbejde. Her kunne man se, at der meget sjældent var en fridag, og at der var mange måneder, hvor honorarerne lød på 200.000 og helt op til 441.000 kroner for en måneds arbejde.
Endelig lavede vi en explainer, så folk i pixiudgave kunne få forklaret, hvad sagen drejede sig om. Se:
https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/laegerne-bag-de-roedgloedende-telefoner
Her gik vi meget op i pædagogisk at forklare, hvad er akkordløn. Hvilke dele af akkordlønnen kritiseres, og hvad betyder de enkelte elementer af akkordlønnen.
I al formidling talte vi også om, hvordan vi kunne lave en fair fremstilling. Det er langt fra alle vagtlæger, som når de høje lønninger. Derfor tog vi også oplysninger med i grafikker, der f.eks. viste, at der også er dage, hvor vagtlæger tjener meget lidt. Og vi skrev også i tekst og speak, hvor mange læger, der havde de meget høje honorarer.