Lasse Skou Andersenm, Martin Bahn, Louise Drivsholm og fra Information fik tildelt FUJ Aktualitetsprisen 2019 for deres artikelrække om "Landbrugets påvirkning af klimaforskning". Foto: Dejan Obretkovic.

Hvem skal have FUJ-Priserne 2020?


Del:


Foreningen for Undersøgende Journalistik åbner nu for indstillinger af den bedste undersøgende journalistik fra det forgangne år til FUJ-Priserne 2020.

Deadline for indstillinger er fredag 28. august 2020 kl. 23.59. Den indstillede journalistik skal være bragt i perioden fra 30. august 2019 til og med 28. august 2020 i Danmark, i Grønland eller på Færøerne.

Deadline er overskredet, og der er nu lukket for indstillinger. 

Igen i år kan projekter indstilles i en af fire kategorier: Graverprisen, Formidlingsprisen, Aktualitetsprisen eller Metodeprisen. Kriterierne for de enkelte kategorier kan du læse mere om her: https://fuj.dk/?side=fujprisen

Igen i år er Tom Jensen, chefredaktør for Berlingske, formand for den jury, der skal vurdere, hvem der skal nomineres og tildeles FUJ-Priserne.

Resten af juryen består i år af:

Jette Aagaard, reporter i erhvervsgravergruppen på Jyllands-Posten

Carl Emil Arnfred, chef for Politikens gravergruppe

Maria Andersen, journalist og vært på Station 2, TV2

Morten Halskov, reporter, Fagbladet 3F

Louise Voller, undersøgende reporter, Danwatch

Martin Kjær Jensen, redaktionschef, Deluca Dokumentaristen

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef, Mandag Morgen

Vær opmærksom på, at indstillede til FUJ-Priserne skal udfylde en elektronisk metoderapport for at komme i betragtning hos juryen. Deadline for metoderapporterne er også 28. august kl. 23.59. Når en indstilling er sendt af sted, får den eller de indstillede automatisk besked om indstillingen og kravet om metoderapport. Du kan se, hvilke spørgsmål der skal besvares i metoderapporten via linket her.  

Har du nogen spørgsmål angående FUJ-Priserne, kan du kontakte Sebastian Gjerding eller Mathias Friis fra FUJ’s bestyrelse på segj@information.dk eller mafh@dr.dk.

FUJ-Priserne 2020 bliver uddelt lørdag den 14. november 2020. Hvis situationen omkring covid-19 tillader det, vil Foreningen for Undersøgende Journalistik samme dag afholde et arrangement i Pressen i JP/Politikens Hus, hvor de nominerede vil holde oplæg om deres projekter. Mere information om arrangementet følger, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.


  Gå tilbage