
Prisvindende, ukrainsk graverchef kommer til Graverdagen: Se de nominerede til FUJ-priserne 2023
Del:
Anna Myroniuk, Kiyv Independents prisvindende graverchef, kommer fra Ukraine til København, når Graverdagen 2023 løber af stablen lørdag 28. oktober. Anna Myroniuk har rapporteret fra frontlinjen i Donbas, ledet graveprojekter om menneskerettigheder og ulovlig handel, og vandt årets ‘Special Award’ ved European Press Prize for sin afdækning af selvmordsmissioner og gangstermetoder i Ukraines fremmedlegion.
Mød også Der Spiegels journalist Steffen Lüdke, når han fortæller, hvordan han med en kombination af kildearbejde og OSINT-metoder afslørede ulovligheder og korruption i EU’s grænseagentur Frontex, samt Christina Brause fra Die Welt der har afsløret et nynazistisk terrornetværk i Europa og USA, et projekt som nylig vandt en European Press Prize. Programmet byder også på workshops i datajournalistik og skibstracking, hvor deltagerne får fuld adgang til Marine Traffic, så tag din laptop med. Køb billet her.
Og så kan du selvfølgelig møde journalisterne bag årets bedste danske undersøgende journalistik, når de nominerede til FUJ-Priserne 2023 fortæller, hvordan de gravede deres historier frem.
De 12 nominerede projekter er:
Graverprisen:
Lone Andersen, Victor Emil Kristensen og Jesper Høberg, Finans, for “Forgyldte energikøbmænd“.
Jesper Sørensen, TV SYD, for ”Glemte nummerplader giver kæmperegninger”.
Astrid Fischer, Jonas Deiborg og Laura Marie Sørensen, DR, for “Kræftsagen”.
Katrine Lønstrup, Kasper Frandsen og Andreas Krog, Altinget, for “Våbensagen”.
Aktualitetsprisen:
Morten Pihl, Jyllands-Posten, for “Amputationssagen”.
Anders Bindesbøll, Jakob Rasmussen, Søren Kristensen, Sofie Hector Borup, Marie Kildebæk, Jakob Franck og Nikolaj Fuglsang, DR, for “Kejserens nye klub”.
Formidlingsprisen:
Søren Mejer Jensen, Allan Christiansen og Jais Nørgaard Alstrøm, Radio4, for “Den døde pige i lægehuset”.
Louise Dalsgaard, Frederik Hagemann-Nielsen, Viktor Reddersen, Kevin Shakir, Signe Mansdotter og Lisbeth Dilling, DR, for “Mørklagt: Agent Samsam”.
Cordelia Weber, Mathias Tuxen og Andreas Wentoft, BT, for “Skåret i stykker”.
Metodeprisen:
Alexander Hecklen, Nis Kielgast, Jakob Ussing, Søren Nielsen, Ole Ørskov og Emil Ingvorsen, DR, for “Afsløringer af fejl i de nye ejendomsvurderinger”.
Mads Lorenzen, Version2/Ingeniøren, for “Huller i MitID”.
Mathias Glistrup, Thomas Gösta Svensson, Lasse Egeris og Kristian Kornø, Danwatch og Ekstra Bladet, for “Rockwools russiske forbindelse”.
Efter konferencen er der gallamiddag og prisshow (tilkøb), hvor FUJ-Priserne 2023 bliver uddelt. Herefter er dansegulvet åbent, til DJ’en trækker stikket kl. 02.00.
Konferencen bliver afholdt hos Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København - lige ved Nørreport Station. Dørene åbner kl. 09.15.
Der er et begrænset antal pladser til både konference og gallamiddag/prisshow, og det er først til mølle, så slå til før billetterne bliver udsolgt.
Køb billet her.
Graverdagen 2023 er støttet af:
Gå tilbage